Anmeldelser · Billeder med ord - ord med billeder · Fra den vide verden

Daniel Clowes: Ghost World

Amerikansk teenage-tristesse

Det er ikke nemt at blive voksen. Vi har selvfølgelig hørt historien før, men det bliver den ikke mindre rørende af. Slet ikke, når fortællingen er lagt i hænderne på en kompetent tegneserieskaber som Daniel Clowes.

Ghost World - forside

Det er sommer. Enid og Rebecca er lige blevet færdige med highschool, og dermed er det slut med at få lagt tilværelsen til rette. Nu skal de selv tage stilling til, hvad de vil gøre. Enids far presser på for at få hende på college, mens Rebecca hælder mest til at blive, hvor hun er. Under alle omstændigheder svæver de rundt i en spøgelsesverden: barnelivet er fordi, men endnu ikke erstattet af noget andet.

Udadtil fortsætter de, som om intet var hændt. Fremtiden taler de ikke meget om. I stedet går tiden med at overvåge satanister, bagtale tidligere skolekammerater, arrangere falsk dates og diskutere om Josh er værd at gå i seng med eller ej. De er kloge, sjove og intellektuelle, men de er også bange for at miste sig selv og hinanden. Det passer på Rebecca, men det passer i endnu højere grad på Enid. Hun er den klogeste, men hun er også den mest forvirrede og den, der har sværest ved at binde sig til noget.

Ghost World - sideeksempel

Kombinationen af humor og sårbarhed gør Ghost World til et fint lille generationsportræt. De sort/hvide tegninger er gode, men det er først og fremmest historien og dialogen, der bærer bogen.

Mere Clowes? Se anmeldelse af Wilson

Advertisements

3 thoughts on “Daniel Clowes: Ghost World

  1. En af mine yndlingstegneserier. Læste den for nogle år siden, da jeg lige var gået ud af gymnasiet (sikke et tilfælde) Den er så fantastisk og præcis, for den handler jo ikke om noget og så alligevel, så handler den om så utroligt meget. Fantastisk. Den er også blevet filmatiseret og de har heldigvis ikke ramt helt ved siden af, men filmen ligger under for en masse regler om historie-struktur osv., som Clowes heldigvis ikke har ulejliget sig med. Det er netop en stor pointe og en plus til tegneserien.

  2. Det er et fedt album, men jeg kan sagtens forestille mig, at det ville have ramt mig endnu mere, hvis jeg havde læst det lige efter gymnasiet. (Det er godt nok et stykke tid siden, jeg kunne påstå, at jeg “lige” var færdig med det!) Man er så usikker på, hvad der videre skal ske – det var jeg i hvert fald – og det er den usikkerhed Clowes rammer så godt. Filmen har jeg ikke set, men det kunne være sjovt at falde over den en aften.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s