Om det at læse

Supplerende note om Bonsai

Jeg bed mærke i interessant formulering om organdonation:

”Døden på motorvejene er en risiko, vi alle må kalkulere med. Der er noget smukt ved at leve videre i en andens krop. Tanken om at éns hjerte banker for en anden, arbejder for en andens liv. At kroppen kan bruges til andet end ormeføde.” (s. 25)

Hvad skal man mene om sådan et udsagn? Er det ikke til at holde ud, fordi det afslører, at selv gaver efter døden gives for at tilfredsstille giveren, ikke modtageren? Eller er organdonation en ny måde at opnå evigt liv på, hvis man f.eks. ikke har fået børn?

Under alle omstændigheder en fascinerende formulering.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s