Anmeldelser · Billeder med ord - ord med billeder

Li Kunwu og P. Ôtié: Et kinesisk liv 1. Faderens tid

Kulturkamp og massepsykose

Vi ved det godt: Kina gennemgår så hurtige og voldsomme forandringer, at et enkelt menneske har gennemlevet flere verdener i løbet af et enkelt liv. Men vi ved det selvfølgelig ikke rigtigt alligevel.

Derfor er det velgørende, at Li Kunwu med sit selvbiografiske og tankevækkende værk giver os et blik ind i verden, som den har formet sig for en mand, der nu har nået bedstefar-alderen. Li blev født i 1955, seks år efter kommunisternes endelige sejr i Kina. Det første ud af de tre planlagte bind dækker perioden fra 1950 til 1976. Undertitlen er ”Faderens tid” og den henviser nok mere til Mao, den store rorgænger og landsfader, end til Lis egen far.

Faderen var en ung og idealistisk kommunist, og han oplevede tydeligvis sin bedste tid lige efter magtovertagelsen, da revolutionens budskaber skulle spredes og inden vanviddet tog over. Idealismen synes nemlig hurtigt at lide et knæk, da Det store spring fremad og Kulturevolutionen sættes i værk.

Et af de bedste træk ved bogen er faktisk skildringen af faderens desperation over de vanvittige planer fra Beijing. Han ved, at de vil gå galt, men er tvunget til at føre dem ud i livet. Han siger selvfølgelig ikke, hvad han tænker, for det ville være livsfarligt, men gennem barnets øjne, kan man se det på hans mimik. (Eller det er i hvert fald den måde Li fremstiller det mange år senere.)

Størstedelen af bogen er Lis egen historier. Vi hører om hans liv i familien, i børnehaven og ikke mindst i skolen. Alle steder er der så fyldt med propaganda, at Nordkorea vel er det eneste nutidige eksempel på noget lignende.

Helt galt går det under kulturrevolutionen, hvor børn og unge sættes fri til at kritisere lærere og andre autoriteter, der skal ”bekende” deres ”småborgerlige” sindelag, vise ungerne respekt osv. Det er tydeligvis en magt, som de slet ikke formår at håndtere. Det er sjovt, så længe man er den, der anklager, men da smædekampagnen rammer faren, er der ikke meget fornøjelse ved det længere. Han deporteres til en genopdragelseslejr.

Et kinesisk liv
Den lille Li kommer i lære som propagandategner, efter kulturrevolutionen har lukket skolerne.

Tegningerne er sorthvide og holdt i en enkel streg. De giver en fin fornemmelse af det stadig gammeldags Kina, og Li har tydeligvis slogans og propagandategninger helt inde under huden.

Li Kunwu og hans franske medforfatter har skabt et spændende værk, der advarer mod massepsykose og revolutionært sværmeri. Selvom bogen slutter med hans fortvivlelse over Maos død, så ligger det mellem kortene, at den efterfølgende pragmatisme passer ham bedre. Jeg glæder mig til at læse de næste bind.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s