Om det at læse

Ny sæson i DR-romanklubben

Årets bøger byder på genlæsning og nye forfattere

 Lad mig starte med at beklage, at jeg har været lidt fraværende på bloggen de sidste par uger. Det skyldes flere ting: arbejde, sygdom og andre hverdagsfænomener – kort sagt livet selv – på den ene side og på den anden side at jeg har været i gang med en meget lang bog. Nu skulle jeg dog være tilbage: Anmeldelse af Blichers Udvalgte noveller kommer i morgen.

Igen i år er jeg så heldig at være med i DR romanklubben på Nakskov Bibliotek. Der er mange gengangere blandt deltagerne, men også nogle nye, som jeg glæder mig til at lære at kende.

Sådan er det også lidt med de seks bøger, der er valgt i år. Jeg kan både se frem til at genlæse et par romaner og til at prøvesmage nye forfattere.

Sorg og camping - forside

Vi starter med en genlæsning for mit vedkommende. Lone Hørslev udforsker tilværelsens ulykker i 1980’ernes danske provins, og det er en god bog. Jeg er spændt på, om ‘Sorg og camping’ holder niveauet ved genlæsning.

Et eventyr - forside

Den her bog er en af grundene til, at det er fedt at være med i romanklubben. Lige siden ’Submarino’ udkom, har jeg haft lyst til at læse Bengtsson, men jeg har aldrig nået det. Nu er chancen der.

Det syvende barn

’Det syvende Barn’ er Erik Valeurs romandebut, og jeg troede egentlig ikke, at debutanter kunne nomineres? Jeg husker, at bogen fik lunkne anmeldelser, men på den anden side vandt den årets debutantpris, så det bliver spændende at se, hvad den har at byde på.

Beskyttelseszonen

Jeg kan godt huske, at jeg har set ’Beskyttelseszonen’ omtalt – men så er det meste også sagt om mig og Henrik Andersen. Det skal ikke selvfølgelig ikke komme ham til last.

Siden blev det for pænt - forside

Endnu en forfatter, som jeg ikke har læst, og en bog, som jeg kun har vage erindringer om.

Det du mister

Romanklubben starter med en genlæsning, og den slutter med en genlæsning. Jeg husker ’Det, du mister’ som en god og sympatisk bog, der bare ikke var noget særligt. Måske åbner der sig flere lag i anden ombæring.

Generelt virker det som et lidt tyndt felt. Der er ingen af de ”store” forfattere med i år, selvom Kirsten Hammann, Helle Helle, Erling Jepsen, Kirsten Thorup, Hanne Vibeke Holst m.fl. er kommet med nye bøger. Skidt, et af formålene er jo også at læse bøger og forfattere, som jeg ikke selv har fået øje på.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s