Anmeldelser · Fra den vide verden

Mario Vargas Llosa: Bukkens fest

Magtens og diktaturets væsen

Bukkens fest handler om Trujillo-styret i Den dominikanske Republik – et af de mange autoritære regimer, der prægede Latinamerika helt frem til slutningen af 1900-tallet. Rafael Leonidas Trujillo greb magten i 1930 ved et kup, og holdt fast i den til han blev myrdet i 1961. Romanen skifter mellem forskellige perspektiver: Vi følger de sammensvorne i bilen, Trujillo selv på hans sidste dag og advokaten Uranita, der mange år senere ser tilbage på sit møde med ”Chefen.”

Bukkens fest - forside
Trujillo kunne godt lide unge piger.

En interessant betegnelse. Det er sådan noget en gangster lader sig kalde, og hans andre tilnavne er også sigende: Velgøreren – som en romersk kejser fordeler han lukrative poster. Generalen – på grund af hans militære baggrund. Og Bukken – fordi han ”knalder” alle de kvinder han har lyst til. Faktisk forventes det, at selv nære medarbejdere stiller deres koner og (mindreårige) døtre til rådighed for hans lyster.

Det er sådan Uranita har mødt Trujillo. Da hendes far Agustin Cabral er faldet i unåde, lader han sig overtale til at ofre den 14-årige pige for at få sin position igen. Resultatet er et ødelagt liv og et livslangt had til både faderen og Trujillo, som hun ikke kan lægge bag sig og studerer i weekenden med skrækblandet fascination.

Da Vargas Llosa fik nobelprisen i 2010, skete det med den begrundelse, at hans litteratur undersøgte magtens væsen. Den forklaring giver god mening, når man læser Bukkens fest fra 2000. Trujillo er ”bare” et menneske, ligesom andre diktatorer er det. Alligevel holder han hele landet i et jerngreb takket være kontrol over medierne, et effektivt hemmeligt politi og evnen til at intimidere sine nærmeste omgivelser. Det er især den personlige del af magtudøvelsen, der skildres mesterligt. Med et blik eller en skarp bemærkning kan han sætte alle i forlegenhed, og med jævne mellemrum ryger selv de nærmeste ud i kulden for at vise dem deres totale afhængighed af hans gunst.

Mario Vargas Llosa

Intimideringen er så stærk, at den ellers handlekraftige chef for de væbnede styrker viser sig helt ude af stand til at gribe chancen, da attentatet endelig er gennemført. (På den anden side er det måske netop derfor, at Trujillo har placeret ham på den post – militæret er altid det oplagte alternativ til en diktator i civil.)

Stalin og Hitler gik ikke meget op i kvinder. De havde nok i magten og deres vanvittige projekter. Bukkens fest antyder, at der fandtes en særlig latinamerikansk diktatortype, der også udøvede magt gennem sex. Det er påfaldende, at modstanderne først får ram på Trujillo, da han ikke længere kan få den op at stå.

Bukkens fest er et hovedværk i forfatterskabet og har utvivlsomt betydet mere for nobelprisen end den mere letbenede Hvem dræbte Palomino Romero? som var på programmet i læsekredsen sidste år. Det er en politisk roman, men det er først og fremmest en dybt interessant undersøgelse af, hvad magt mellem mennesker egentlig er for en størrelse.

Advertisements

One thought on “Mario Vargas Llosa: Bukkens fest

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s