Anmeldelser · Europæiske perler

Ingo Schulze: Adam und Evelyn

Ud af paradiset – eller ind i det?

Schulze var en af de første nye stemmer fra øst, der for alvor slog igennem med sin fortolkning af den tyske genforening. Det skete i romanen Simple Storys fra 1998. Ti år senere tog han DDR’s sammenbrud op i denne roman, der også er oversat til dansk.

Adam und Evelyn - forside

Adam og Evelyn er ikke en decideret politisk roman, men det er en fortælling om, hvordan politik pludselig trængte ind i almindelige menneskers liv i den magiske sommer 1989. Den direkte vej til Vesttyskland havde været spærret siden opførelsen af Berlinmuren i 1961, men østtyskerne kunne rejse til de andre lande i østblokken, og da Ungarn åbnede grænsen til Østrig strømmede de mod vest – og drejede dermed endnu et par omgange på DDR’s dødsspiral.

Adam er dameskrædder i nærheden af Leipzig. Han elsker at sy, og han elsker (med) de kvinder han syr smukke kjoler til. Han bor også sammen med Evelyn, og da hun fanger ham på fersk gerning, har vi balladen. Hun pakker kufferten og tager med en veninde på den ferie til Ungarn, de allerede havde planlagt. Adam nægter imidlertid at acceptere situationen, så han følger efter i sin gamle Trabant for at vinde hende tilbage igen.

Evelyn finder sammen med vesttyskeren Michael, og i Tjekkoslovakiet møder Adam Katja, der for enhver pris vil væk. Da de alle sammen er vel installeret ved Belatonsøen trænger den politiske virkelighed sig på: Skal de tage over, nu hvor muligheden byder sig, eller skal de tage tilbage igen? Det valg er selvfølgelig langt mere alvorligt, end det virker i dag: De vidste jo ikke, at DDR var et halvt år fra sammenbruddet, så valget mellem øst og vest måtte tage sig ud som en ”nu eller aldrig” situation.

Romanen har mange lag. Den bygger selvfølgelig på skabelsesberetningen, uden at Schulze på nogen måde argumenterer for, at det er paradiset, de forlader. Det er snarere en ironisk kommentar til DDR’s selvopfattelse, men vesten er selvfølgelig heller ikke uden problemer. Den eneste vej til det evige liv synes at være Michaels forskning i aldringsprocesser! Biblen fungerer fint som ironisk baggrundstæppe for historien uden at blive en påtvunget skabelon.

Ingo Schulze
Ingo Schulze har prøvet DDR på sin egen krop.

Bogen reflekterer selvfølgelig også hele den østeuropæiske historie, som den udspringer af. Adam er født i 1956 (Ungarn-opstanden) Trabanten er årgang 1961 (samme år Berlin-muren satte grænser for, hvor den kunne køre hen) og Evelyn er født i 1968 (foråret i Prag og ungdomsoprøret). Selvom undertrykkelsen og overvågningen behandles med ironi (”Ich weiß jetzt, wie es in Wirklichkeit is. Wir sind beide von der Staatssicherheit und kontrollieren die Glaubwürdigkeit des anderen Mitarbeiters.”s. 81-82) så ligger den berettigede paranoia alligevel hele tiden på lur. På et tidspunkt bliver Adam f.eks. overbevist om, at Michael arbejder for den vesttyske efterretningstjeneste.

Alligevel er historien først og sidst en fortælling om to menneskers besværlige kærlighed, og Schulzes fortid som skuespilforfatter viser sig tydeligt i den sceniske opbygning, hvor tingene næsten udelukkende fortælles gennem replikker. Jeg var fascineret af den store historie og rammen om fortællingen, men til gengæld fangede kærlighedshistorien mig ikke specielt.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s