Anmeldelser · Billeder med ord - ord med billeder · Europæiske perler

Ralf König: Kvindernes oprør

Krig og kønsroller i antikken – og i 1980’erne

Ralf König er kendt for sine tegneserier om det tyske bøssemiljø. Det spiller da også indirekte med i denne graphic novel fra 1987, selvom albummet på overfladen er en gendigtning af Aristofanes’ berømte komedie.

Vi befinder os i Athen under den peloponnesiske krig mellem Athen og Sparta. Konflikten har allerede trukket ud i 30 år, og nu er kvinderne for alvor ved at være trætte af den. Så Lysistrate har et lydhørt publikum, da hun foreslår, at kvinderne skal gå i kollektiv sex-strejke for at tvinge mændene til forhandlingsbordet.

Så vidt følger König forlægget, men da først mændene begynder at vakle sexhungrende omkring uden evne til at kæmpe, sætter bøsserne en ny dagsorden: De overtaler hærledelsen til at beordre ”tvangshomoseksualitet” så soldaterne kan få lettet trykket inden næste slag. Mændene er modvillige i starten, men snart får de smag for det, og inden længe er hærene igen ude af stand til at kæmpe. Nu skyldes det bare, at soldaterne er forelskede i modparten.

Utraditionelle fredsinitiativer var selvfølgelig også på dagsordenen i 1980’erne, hvor den kolde krig var på sit højeste. Men König vil mere, og han leger elegant og underholdende med kønsroller og de fordomme som bøsser var udsat for – også i 1980’erne. (Det kan så undre, at det homofobiske samfund er placeret i antikken, der havde et mere positivt syn på homoseksualitet end de fleste andre kendte samfund.)

Underholdende er det i hvert fald, og Königs tegnestil egner sig godt til komedien: Der lægges ikke fingrene imellem i forhold til sex, men volden udpensles ikke.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s