Anmeldelser · Nordlys - bøger fra Norden

Beate Grimsrud: En dåre fri

 “Al fare kommer indefra”

Grimsruds roman var den store favorit til Nordisk Råds Litteraturpris i år, og som noget helt særligt var den indstillet af både Norge og Sverige. I sidste ende løb den islandske forfatter Gyrdir Eliasson med prisen for novellesamlingen ’Mellem træerne’ men jeg forstår godt begejstringen for ’En dåre fri.’

En dåre fri - forside

Eli er 39 år, kvinde, forfatter og psykiatrisk patient, og det er det sidste, der er i fokus. Romanen fortæller i to spor om hendes liv. Nutidssporet handler om den aktuelle behandling med kognitiv terapi. Det andet spor ridser Elis historie op. Der er en tæt sammenhæng, for Eli har været psykisk syg hele livet.

Skizofrenien går helt tilbage til den tidlige barndom, hvor hendes første stemme Espen dukker op. Han følges senere op af legebarnet Emil, den vrantne teenager Erik og levemanden Prins Eugen. Alle sammen drenge eller mandefigurer, og for nogle af Elis grundlæggende problemer knytter sig til hendes kønsidentitet. Eller det tror hun i hvert fald selv, for hun har aldrig været rask nok til for alvor at få udredt den problemstilling.

Der er ingen forklaringer på sygdommen – måske er den genetisk: faderen har i hvert fald også svært ved at håndtere livet – og selvom udviklingen i det psykiatriske system kan følges som et bagtæppe, så er det heller ikke en bog skrevet på vrede over systemet. Det er først og sidst en skildring af, hvordan verden ser ud inde fra en psykisk sygs bevidsthed, og det skildres så overbevisende, at man som læser gang på gang identificerer sig med Elis skøre indfald og ligesom hende bliver en smule overrasket, når det ender med en indlæggelse.

Beate Grimsrud
Grimsrud klæder sig iøjnefaldende. Det gør Eli også, og det er langt fra den eneste lighed mellem forfatter og hovedperson

”Jeg låser aldrig døren til lejligheden. Jeg går gennem parker og på mørke gader sent om aftenen. Jeg er ikke bange for fugleinfluenza eller kogalskab. Det har ikke noget med mig at gøre. Jeg tænker: Al fare kommer indefra.” (410)

Sådan er det, og netop derfor er det så svært at kæmpe imod. Sygdommen er en del af Eli, og selvom hun kæmper som en besat, så kan hun ikke kontrollere den.

’En dåre fri’ er et rystende, personligt indblik i en psykiatrisk patients livslange kamp for at mestre sine indre dæmoner og blive fri til at leve det liv, hun så gerne vil. Min eneste indvending er, at den godt kunne have klaret sig med et par hundrede sider mindre end de 483, den fylder nu. Det er klart, at det er en selvstændig pointe, at Eli igen og igen slås tilbage til start, men det var slået grundigt fast halvvejs.

Reklamer

One thought on “Beate Grimsrud: En dåre fri

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s