Anmeldelser · Europæiske perler · Klassikerhjørnet

Miklós Vámos: Sangen har vinger

Ungarn 1956 gennem barneøjne

Lillebror er seks år, da forandringerne skyller ind over Ungarn i 1956. Udover at kæmpe med at få venner, med at forstå hvor børn kommer fra og alle de andre ting børn altid har svært ved at hitte ud af, skal Lillebror også holde styr på både religion og kommunistisk ortodoksi.

Sangen har vinger - forside

Det er ikke nemt – slet ikke, når han ikke må fortælle nogen, at han går til kristendomsundervisning hos tante Angelika, der engang var nonne og nu er rengøringsdame med proforma-ægteskab. Eller at hans far har arbejdet i ”Indenrigs” eller at gudfar og gudmor kun er skilt på skrømt for at værkstedet ikke skal blive nationaliseret osv. Det er simpelthen mange flere hemmeligheder end et lille barn kan håndtere.

Vi oplever kort sagt Ungarn fra barnets perspektiv, og det er både forvirrende og skræmmende. Som læser morer man sig over spørgsmålene om, hvad ”bol” egentlig er for noget, men man frygter også hele tiden, at Lillebror uforvarende overtræder et af de mange forbud og nedkalder ulykker over familien.

Det sker selvfølgelig også. Under revolutionen i efteråret 1956 følger Lillebror fascineret med, da kæmpestatuen af Stalin bliver hevet ned, men han lærer også, hvad det vil sige at være bange – rigtig bange. Og det er endda inden de sovjetiske tanks for alvor er rykket ind for at slå opstanden ned.

Stalins boots - Memento Park
Som en hyldest til opstanden, er det kun de tilbageblevne støvler, der udstilles i Memento Park.

Det er interessant, at romanen udkom på ungarsk allerede i 1983. Selvom den klogelig holder sig til den ungarske del af opstanden, så skrives der ret åbenbart om de politiske forhold. På det tidspunkt har der altså været et vist frirum til offentlig debat.

Bogens perspektiv er fint gennemført, selvom jeg tvivler lidt på, at en seksåring gennemskuer SÅ meget og får SÅ mange betroelser. Temaet er selvfølgelig også interessant og bogens store succes i Ungarn viser (igen) at 1956 har en central plads i den nationale bevidsthed. De mange mindesmærker for opstanden og Imre Nagy peger i samme retning.

– – –

Med Sangen har vinger er det slut på anmeldelserne af de bøger, som jeg læste på sommerens rejse til Ungarn og Kroatien.

Der kommer nok omtale af flere ungarske og kroatiske bøger på bloggen resten af året, for jeg havde selvfølgelig købt mere, end jeg kunne nå at læse, og jeg er stadig interesseret i at læse mere om de steder, jeg har besøgt. Men koblingen til selve rejsen er det altså slut med.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s