Anmeldelser · Europæiske perler

Peter Esterhazy: Hrabals bog

I diktaturets sidste år

Esterhazys roman udkom på ungarsk i 1990. Den er altså stort set skrevet under kommunismens sammenbrud, men systemet spiller kun en beskeden rolle i bogen. Den er også skrevet under postmodernismens litterære højdepunkt – og det mærker man desværre alt for tydeligt.

Hrabals bog - forside

Kernen er historien om Anna og hendes kærlighed til forfatteren. Han er ved at skrive et jubilæumsskrift til den tjekkiske forfatter Hrabal – deraf titlen – og da Anna bliver gravid med deres fjerde barn projicerer hun sin tvivl og tanker over på den fjerne Hrabal, mens forfatteren og hans mor bliver ubehageligt nærværende.

Annas historie og tvivl er fascinerende, men rammefortællingen er kedelig: Gud har sendt to engle ned på jorden for at holde øje med hende fra en statslig Lada. Og til sidst hører vi om Charlie Parkers mislykkede forsøg på at lære Jesus kunsten at spille saxofon. Den ironiske distance kunne jeg godt leve uden, og selvom de mange filosofiske og litterære referencer er imponerende, så gik de også ud over historien.

Diktaturet spiller med som ramme. Opstanden i 1956 er selvfølgelig vigtig. Anna husker, at hendes far græd, da han overvejede at flygte – uden at kunne tage sig sammen til det:

”Det var først bagefter, at han sagde det, som jeg så tit har hørt ham hyle ude på fodboldbanen siden, oftest ved sidelinjen, efter en dårlig aflevering: Til hvad nytte? Hvorhen? Hvorfor? Det var det samme, han sagde i det ligegyldige novemberdaggry, men stille: Til hvad nytte. Hvorhen. Hvorfor.” (s. 60)

Det er da smukt, ligesom Esterhazys overvejelse om undertrykkelsens indflydelse på kunsten er det:

”Hvis det i et land har regnet i årtier, styrtet ned, fosset ned, småregnet, silet ned, og alt er gennemblødt, vores tøj, skjorte, sko, øjne, hjerne, knogler: vore store prydelser, vore mytologier og skørterne er mugne af fugten og bh’erne er sure, så er der regnvejr dér – der kan slet ikke være andet – … det er overalt, i musikken, på billeder, i skrift, på alle scener … Vi skriver forskelligt, når det regner, og når solen skinner. I regnvejr dør romanheltene hurtigere.” (s. 89)

Peter Esterhazy

Det er den slags små genialiteter, der sammen med Anna gør ”Hrabals bog” til en god læseoplevelse – så ser man gennem fingrene med den stiliserede indpakning.

Advertisements

One thought on “Peter Esterhazy: Hrabals bog

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s