Om det at læse

Sommerferie 2011 – set gennem læsebriller

Ferietid er selvfølgelig også læsetid, og jeg holder meget af at læse bøger fra de steder, jeg rejser til. Det er en god anledning til at stifte bekendtskab med nye forfattere og nye litterære traditioner, og hvis jeg virkelig skulle svinge mig op på den høje hest, ville jeg hævde, at det også giver en større forståelse for de lande, man besøger.

Det er måske nok at tage munden for fuld. Det er trods alt en uges ferie med sightseeing og afslapning, der er tale om – ikke et halvårligt studieophold. Men i hvert fald er det, helt banalt, sjovt at genkende navnene på bygninger og gader, man for en kort tid bevæger sig i.

Årets ferie blev til en rundrejse i Centraleuropa. Vi kørte fra Maribo, da jeg fik fri fra arbejde. Første etape gik til Dresden, og meget passende var jeg i gang med at læse Uwe Timms fine lille roman ”Halbschatten” så den havde jeg med på hotellet.

Sommerferierute

Dagen efter kørte vi gennem Tjekkiet og Slovakiet til Budapest, hvor vi havde lejet en ferielejlighed i en uge.

Det er en fantastisk by, som kan anbefales på det varmeste, hvis man er vild med la belle époque – borgerskabets storhedstid frem til 1. verdenskrig. Det var netop på den tid, at Pest-siden blev opbygget med hele kvarterer fulde af klassicistiske palæer. Der er selvfølgelig ældre paladser og masser af kedelige forstæder, men det har givet den indre by et stemningsfuldt enhedspræg.

Budapest

På bogsiden lagde jeg ud med ”Hrabals bog” af Peter Esterhazy. Forfatteren og hans kone bor i Budapest, hvor han skal skrive et festskrift til den tjekkiske digter Hrabal. Det går lidt trægt, og det meste af bogen handler om Annas lidenskaber og tvivl, da hun opdager, at hun er blevet gravid. Ok bog, men den kunne foregå alle steder.

”De skæbneløse” af Imre Kertesz var næste bog på listen, og den selvbiografiske bog om den 15-årige jøde, György Köves’ deportation til Auschwitz og hans uforklarlige overlevelse i det tyske lejrsystem var turens største læseoplevelse. Simpelthen et hovedværk i europæisk litteratur og en vigtig årsag til, at Kertesz i 2002 fik Nobelprisen i litteratur. Nå ja: Da Köves endelig vender hjem til Budapest ankommer han til Vestbanegården, som vi boede ganske tæt på og gik forbi hver dag!

Agota Kristof er født og opvokset i Ungarn, men hun flygtede i 1956 til Schweiz, hvor hun har læst fransk, og det er også det sprog hun skriver på. ”Den tredje løgn” handler om fremmedgørelse og det umulige i at gøre op med sin skæbne, selvom det ydre diktatur forsvinder.

Efter en uge kørte vi så til Kroatien, hvor vi tilbragte en uge sammen med mine svigerforældre på en campingplads. Det var varmt – rigtig varmt! – så det blev ikke til så meget andet end badeferie og et par romaner.

Kroatien

Det er ikke helt så let at finde kroatisk litteratur i oversættelse som ungarsk – og det er selvfølgelig et åbent spørgsmål, hvad der overhovedet skal betegnes som kroatisk litteratur? Der er sprogligt fællesskab med Serbien og Bosnien, og indtil krigene i eks-Jugoslavien kunne det være meningsforstyrrende at dele den jugoslaviske litteratur op i etniske underafdelinger.

Jeg valgte ”Forbandelsens gård” af Ivo Andric, der ganske vist havde kroatiske forældre, men som boede i Beograd og især skrev om Bosnien og områdets tyrkiske rødder. Det var en fin fængselsskildring i Dostojevskijs ånd, mens Ranko Marinkovic novellesamling ”Hænder” havde lokalkolorit – om end fra det sydligere Dalmatien – men skuffede lidt som litteratur.

Fra Kroatien gik turen til Trieste, som også er fantastisk. Masser af smuk arkitektur, spændende historie, italiensk mad, store fadøl (1 liter!) og ikke alt for mange turister. Det er lidt af en overset perle.

Derfra tog vi biltog til Hamborg, og der var der selvfølgelig også tid til at læse lidt. Jeg vendte tilbage til Ungarn og læste med fornøjelse ”Sangen har vinger” af Miklos Vamos, der skildrer 1956 fra en seksårig drengs synspunkt. En noget fremmelig seks-årig, synes jeg, men stadig spændende læsning om baggrunden for, at det i dag kun er Stalins støvler, der er udstillet i Memento Park i Budapest.

Og nu er jeg så hjemme igen efter en fantastisk sommerrejse – og en god læseferie! Hvis du vil læse egentlige anmeldelser af bøgerne, så kommer de dryppende ind på bloggen over de næste par uger.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s