Anmeldelser · Nyere dansk

Lone Hørslev: Sorg og Camping

Drama i provinsen

Jeg er næsten jævnaldrende med Lone Hørslev – jeg er født i 1973, hun i 1974 – og måske er det derfor, jeg synes der er sådan nogle fantastiske tidsbilleder i hendes nyeste udspil ’Sorg og Camping’. Romanen udspiller sig i 80’erne, hvor Eddie Skoller kunne være et sexsymbol, alle sagde ”fru Christoff” med Tommy Kenter, og det stadig var glamourøst at være stewardesse. Kvinder i skjortebluser og spadseredragt – man kunne blive ved. Bortset fra landgangsbrød var det som at være tilbage i barndommen.

Sorg og Camping - forside

Eller rettere: barndommens vrangside, for ingen er lykkelige i den lille vestjyske by Løkke. Marianne er midt i 30’erne, gift med købmanden Jørgen og dybt utilfreds med livet. Ægteskabet er dødt, og det er i virkeligheden kun vanen og børnene, der holder den lille familie sammen. Så hjælper det ikke ligefrem, at svigerinden Gunnhildur får hende til at læse Søren Ulrich Thomsen: ”Døden er / ikke at elske og alt er som det plejer.” (Det har jeg også læst engang!)

Den manglende tiltrækning skildres meget smukt. ”Marianne smilede til Jørgen. Og hans berøring var så velkendt som Mariannes eget hår ned ad nakken, hun mærkede ham ikke, hun tænkte når han rører mig, mærker jeg det ikke.” (s. 14)

Handlingen udspiller sig en dag i slutningen af november. Jørgens fødselsdag skal forberedes, men det er svært at koncentrere sig, for Gunnhildur, Jørgens forfatter-bror Thomas’ kone, er forsvundet. Det sætter gang i tankerne, for Marianne ser op til den spontane svigerinde.

Marianne er klart den mest interessante person, og derfor er det lidt ærgerligt, at Lone Hørslev ikke koncentrerer sig fuldt ud om hende. Vi ser nemlig også verden gennem Jørgens, Gunnhildurs og butiksassistenten Jannies øjne. Det er slet ikke dårligt, men det er heller ikke videre originalt. For selvfølgelig er butikken presset af supermarkederne, selvfølgelig har den forsagte Jannie haft en håbløs affære.

Citatet fra Thomsen er ingen tilfældighed. Hørslev beskriver hverdagen som en form for stillestående død – og camping er selvfølgelig den mest hverdagsagtige af alle ferieformer. Parcelhuset flytter med i miniformat, og da Gunnhildur og Marianne endelig gør noget spontant, opfattes det som suspekt og afvigende. Meget sigende står fastliggere uden pladsbestilling på grådens rand, da pladsen er fuld og de er tvunget til at prøve noget nyt.

Lone Hørslev
Hmmm. Lone Hørslev ligner måske ikke lige en skildrer af hverdagslivet.

Spørgsmålet er bare, hvad der skal træde i stedet? Gunnhildurs åbenlyse kærlighed til kunstneren Thomas virker som et ideal for Marianne, men de har deres egne rutiner og problemer. Og Jannie drømmer selvfølgelig om at veksle sit frie kærlighedsliv til småborgerlig hverdag. Måske er livet bare ondt og besværligt?

Lone Hørslev har skrevet en fin roman med humor og skarpe personskildringer. Den er allerede udtaget til DR-Romanprisens næste sæson, så det kan være jeg kommer til at genlæse den op til jul. Det gør jeg gerne.

3 kommentarer til “Lone Hørslev: Sorg og Camping

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s