Anmeldelser · Billeder med ord - ord med billeder · Europæiske perler

Bryan Talbot: Den uartige rotte

Offer vender foragten mod sig selv.

Det er for længst bevist, at alle emner kan behandles i tegneseriemediets form, og i denne britiske graphic novel fra 1995 er det incest, der tages op. Vi møder Helen som ung hjemløs i Londons undergrund. Hun er på flugt fra faderens misbrug og moderens foragt, og selvom tilværelsen er barsk, så tilkæmper hun sig gradvis kontrollen over sit eget liv.

Den uartige rotte - forside

Først flytter hun ind i kollektiv af forliste skæbner, men det er en blindgyde. Helen deler navn med den berømte børnebogsforfatter Beatrix Potter – hende med Peter Kanin – og det er først, da hun følger forfatterens spor til det naturskønne Lake District i Skotland, at forandringen for alvor begynder.

Med sig har hun en rotte, som hun identificerer sig med. Rotter er udstødte og opfattes som ulækre – ligesom hun selv er udstødt og føler sig beskidt. I tilværelsens udkanter finder de eksistenser sammen, som ingen andre vil vide af. Men det handler selvfølgelig også om, at rotter er misforståede: I virkeligheden er de renlige og søde.

Den uartige rotte - sideeksempel
Rotten Nuller er ret sød i Talbots streg.

Den gradvise selvstændiggørelse ses blandt andet i hendes forhold til Potters univers: Først tegner hun billederne af, men efterhånden kaster hun sig selv over højlandets motiver, og under et besøg i Potters hus, omformer hun hele sin historier til en Potter-bog om Den uartige rotte. Talbots værk er også en historie om kunstens forløsende kraft.

Den uartige rotte - sideeksempel
Skildringen af det storslåede Lake District er et godt eksempel på tegneseriens styrke i forhold til romanen. Bemærk også den velvoksne rotte!

Mediet er ved at være modent, men fordi ”voksne” emner stadig er nyskabende i tegneseriesammenhæng, og fordi emnet appellerer til unge, er der af og til en tendens til blive meget pædagogisk. Talbot falder generelt ikke i den fælde, men desværre træder det meget tydeligt frem, da Helen konfronterer sin far. Det er bare FOR gennemtænkt og får en ellers fin historie til at klappe lidt sammen.

Albummet udkom på dansk i 1999, og jeg havde aldrig hørt om det, før jeg faldt over det på et sjældent besøg på Maribo bibliotek. (Jeg bruger som regel Nakskov) Men det viser vel bare, at et bibliotek altid er et skatkammer, der rummer gaver man end ikke ved eksisterer!

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s