Anmeldelser · Billeder med ord - ord med billeder · Europæiske perler

Imponerende afsked med Vindens Passagerer

Francois Bourgeon: Barn af Kaimantræet

Det er altid farligt at tage gamle succeser op igen. Hvem husker ikke Star Wars I-III, der ganske vist kunne præstere bedre effekter, men slet ikke kunne leve op til de første historiers kraft? Det er altså noget af et vovestykke, når Bourgeon efter 25 år har besluttet sig for at genoptage og afrunde sin gennembrudsserie fra starten af 1980’erne. Ikke alle er bejstrede – se f.eks. denne anmeldelse – men det er jeg!

Barn af Kaimantræet - bind 1 forside Barn af Kaimantræet - bind 2 forside

I stedet for at fortsætte hvor Sort som ibenholt sluttede, starter historien i Louisiana under den amerikanske borgerkrig. Den unge Isabeau – kaldet Zabo – er på flugt fra New Orleans, og det fører ud i Mississippi-deltaets sumpe. Her opsøger hun sin oldemor Isa på den farm hun har boet på i en menneskealder. Isa er næsten hundrede år gammel. Slutningen nærmer sig, men hun er stadig sin egen. Som en sidste handling fortæller hun om sin færd fra Haiti til Louisiana og hendes liv der – en skæbne, der er uløseligt knyttet til det barn, der har givet albummene navn.

Der er mere end navnesammenfald mellem de to kvinder. De er begge styret af en ubændig trang til frihed, både når det gælder forholdet til mænd og i forhold til samfundets normer i almindelighed. Men det giver de nye album en fin dobbelthed, at vi både ser historien fra den unge oprørers side og gennem den gamle Isas refleksioner. Det bliver mere end nogen sinde tydeligt, at der er en pris at betale, når man går en anden vej.

Francois Bourgeon
Hippie-looket er væk - men Bourgeon er stadig på oprørernes side.

Barn af Kaimantræet er et værk, der viser både Bourgeons og tegneseriemediets udvikling. Han er blevet en mere moden kunstner, der udtrykker sig i kompleks fortælling og uden at overlæsse historien med ramasjang, sådan som der var lidt tendens til i de første bind. Men det skyldes selvfølgelig også, at han har fået den plads, han har brug for. Det er blevet helt almindeligt, at graphic novels er lige så tykke som bøger, og de snærende begrænsninger i 48 eller 64 siders formatet er væk. 

Barn af Kaimantræet - sideeksempel
Bourgeon tegner Louisiana smukt og stemningsfuldt.

Tegningerne er fantastiske, og også her har Bourgeon udviklet sig. Hans personer er tegnet tydeligere op med tykke streger, så de går lidt i retning af malerier. Det er jeg måske ikke så begejstret for, men til gengæld har han nu pladsen til at lave nogle helt igennem fantastiske naturtegninger fra sumpene. Jeg var dybt betaget, og selvom man let vænner sig til hans eminente evne til at tegne historiske genstande korrekt, så er det alligevel imponerende.

Det er sjældent at den sene opfølger overgår originalen, men det synes jeg faktisk er tilfældet her. Barn af Kaimantræet er det mest helstøbte album i en flot og original serie, der hylder kroppen, kvinden og kampen for frihed.

Se anmeldelserne af:
Pigen i agterkahytten
Fangeskibet

Handelsstationen i Juda
Slangetimen

Sort som ibenholt

Advertisements

One thought on “Imponerende afsked med Vindens Passagerer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s