Anmeldelser · Billeder med ord - ord med billeder · Europæiske perler

Vindens Passagerer tilbage ved udgangspunktet

Francois Bourgeon: Sort som ibenholt

Så er jeg nået til femte og sidste bind af Bourgeons serie om Vindens Passagerer. Vi følger Isa og Hoel tilbage til udgangspunktet i Vestindien. Den tilbagevenden betyder, at de må sande, at man før eller siden bliver konfronteret med sine gerninger. Inden da har de dog mere nærliggende bekymringer i form af et dramatisk oprør blandt slaverne på Marie Christine.

Sort som ibenholt - forside
Forsiderne bliver stadigt mere dystre.

Bourgeon fastholder temaerne fra seriens start: Den barske disciplin på skibene, kvindernes seksuelle frigørelse, slaveriets umenneskelighed og på den grafiske side en markant fascination af menneskekroppen og generelt en enorm detaljerigdom.

Men i det afsluttende bind skærpes konflikterne og stemningen bliver endnu mere dyster. Mary må sande, at villighed til sex ikke er nok over for mænd, der VIL ydmyge kvinder, og Isas arbejde med at lave optegnelser om slavehandlen sætter fokus på menneskehandlen.

Først og fremmest fungerer de voldsomme kampe mellem skibets besætning og de desperate slaver som en effektiv kilde til spænding. Men den sætter også læserens sympatier i et alvorligt dilemma: Jeg holdt selvfølgelig med seriens helte – men det var også nemt at identificere sig med slaverne, der endelig gjorde oprør mod mishandling og undertrykkelse. Problemet var bare, at heltenes overlevelse forudsatte de ondes nedkæmpelse af de retfærdige.

Jeg vil vente med en samlet vurdering af serien, til jeg har læst de to nye bind. Det bliver spændende at se, om Bourgeon kan holde stilen efter 25 års pause.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s