Anmeldelser · Nyere dansk

Det forførende Damaskus med Iselin C. Hermann som guide

Iselin C. Hermann: Der hvor månen ligger ned

For mange år siden læste jeg Hermanns debutroman ’Prioritaire’ – en erotisk brevroman mellem en dansk kvinde og en fransk maler, som sluttede med et twist. Det minder meget om denne roman fra 2002. Selvom der ikke er breve i den, så skifter den hyppigt fortællerstemme, den handler om erotik på tværs af kulturer, og den slutter med et twist. Den er bare ikke lige så god.

Der hvor månen ligger ned - forside

Hovedpersonen er kvinden Samia, der flytter fra New York til Damaskus som korrespondent. Hun er på flugt fra kæresten Isak og på jagt efter sin identitet. Hun har nemlig boet de første seks måneder af sit liv i byen, og hun har som sin far og farfar været fascineret af Arabien lige siden. Jeg ved ikke helt om en så stærk tilknytning virker realistisk.

I Damaskus støder hun hurtigt ind i forretningsmanden al-Nuqta og musikeren Jameel. Samia indleder et forhold til dem begge, selvom de er meget forskellige: Jameel er blid og kreativ, mens al-Nuqta, der også arbejder for sikkerhedstjenesten, er dominerende og beregnende. Hun føler sig både hjemme og udenfor i den fremmede verden.

Bogen har mange fortællere: Samia, Jameel, al-Nuqta, moderen, faderen og Isak. Det bliver ret forvirrende – måske også fordi jeg hørte bogen som lydbog og derfor ikke kunne se den typografiske markering af skiftene – og personerne får så lidt plads, at de ikke virker rigtigt overbevisende.

Iselin C. Hermann
Samia føler sig hensat til en Clark Gable film - sjovt for der er også noget film noir over Hermann.

Interessant er det, at både Samia og Hermann udmærket kender til kritikken af orientalismen, men at de alligevel forfalder til at eksotisere Syrien. Særligt de to mænd virker mere som en vestlig kvindes forestilling om arabiske mænd end om personer med en selvstændig eksistens.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s