Anmeldelser · Billeder med ord - ord med billeder · Fra den vide verden

Et kvarters livscyklus

Will Eisner: Dropsie Avenue

I 1970’erne og 1980’erne var South Bronx i New York i frit fald. Mennesker med børn og arbejde var for længst flyttet, vedligeholdelsen var en saga blot og tilbage var kun narkomaner og kriminelle. Det inspirerede den store tegneserieskaber Will Eisner, der selv er vokset op i nærheden, til at fortælle historien om en gades storhed og fald.

Dropsie Avenue - forside
Etageejendommens mange typer er typisk Eisner

Resultatet er ’Dropsie Avenue’. Vi starter i slutningen af 1800-tallet, hvor området endnu var landbrugsland ejet af efterkommere af de oprindelige hollandske nybyggere. I takt med at New York udvikler sig til hele verdens metropol og breder sig ud over alle grænser, bliver landet til by. Først som forstadsvillaer for det bedre borgerskab, så som moderne etageejendomme og til sidst som skrællede ruiner for underklassen.

De mange transformationer forbindes med skiftet mellem etniske grupper i USA’s brogede indvandrerhistorie. Først rykker irerne ind blandt englænderne, så kommer italienerne blandt irerne, så de sorte blandt italienerne osv. Udviklingen kan ikke stoppes, men nytilkommerne regnes aldrig for fine nok eller som rigtige amerikanere.

Det er den amerikanske drøm, der folder sig ud, men den rummer altså også en god portion snobberi og sparken nedad. Det starter da irerne med de ”nye” penge vil flytte til det fine engelske kvarter. I stedet for at blive en del af den engelske overklasse, ender de med at drive englænderne videre til nyere og finere kvarterer.

Sådan går det gang på gang, og kvarterets udvikling minder om et menneskeliv: Først barndom og modning, så forfald og død. Til slut bliver hele kvarteret bulldozet væk, så der kan anlægges nye enfamilieshuse. Snart brokker den velnærede middelklasse sig over de nye flygtninge, så hele historien kan starte forfra…

Dropsie Avenue - side
Eisner formår i få billeder at fortælle historien om et røveri, der går helt galt.

Det er svært at fortælle en kvarters historie. Tegningerne hjælper meget, men i sidste ende er det menneskene, der skaber kvarteret, og derfor må Eisner skabe nogle repræsentative familier, som vi kan følge og identificere os med. Særligt den jødiske advokat Abie Goldman, der er med fra 1920’erne til kvarterets genfødsel, tegner historien, men Eisner bruger selvfølgelig også sin sædvanlige evne til at skabe genkendelige personer med enkle streger og prægnante situationer.

Det ER en udfordring at fortælle en gade og ikke en persons historie. Ligesom det er en udfordring at fortælle om et album med en så løs handling. Men ’Dropsie Avenue’ fungerer, selvom det ikke giver helt den samme forløsning som en historie med udgangspunkt i en person eller en familie.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s