Anmeldelser · Billeder med ord - ord med billeder

Det skal være sjovt, når man gør grin med andre

Mohamed Sifaoui og Philippe Bercovici: Bin Laden bag sløret

Sifaoui har forsket i islamisk terrorisme, og nu vil han formidle sin foragt for den totalitære islam på utraditionel vis. Det forklarer han selv i forordet, hvor han også slår fast, at det er vigtigt at være i stand til at le af både sig selv og sine modstandere. Netop den evne mangler fundamentalister af enhver slags. De tager så at sige alting grav-alvorligt.

Bin Laden bag sløret - forside
Bin Laden som liderlig småidiot.

Personligt har jeg intet problem med at gøre grin bin Laden, og hvis budskabet om terrorismens blindgyde kan nå et par ekstra læsere ved at blive fortalt som tegneserie, så er det kun godt. Problemet er bare, at bogen ikke er sjov nok.

Det går faktisk bedst i forhold til de vestlige regeringer, mens bin Laden og hans kumpaner mest fremstilles som umodne, uintelligente og sexfikserede tosser. Som da bin Laden bliver spurgt om, hvorfor han giftede sig så ung, og han tænker ”For at kneppe, din nød.”

Bogen starter med bin Ladens tilfangetagelse i 2016. Han bliver afhørt af amerikanerne, som han fortæller sin livshistorie til. Det er ikke uinteressant. Selvom jeg kendte den i hovedtræk i forvejen, er det interessant at følge aktiviteterne op gennem 1980’erne og 1990’erne. Bin Laden lagde ikke skjul på sine hensigter, og han gennemførte masser af aktioner før 11. september. Om det er nok til, at han burde være standset på forhånd – sådan som det antydes – er selvfølgelig svært at afgøre. Interessant er det også, at det først var i midten af 90’erne, at bin Laden fik teologisk rygdækning for at bruge selvmordsangreb.

Bercovicis tegninger er lettere karikerede og passer fint til den satiriske stil. Det er bare ærgerligt, at bogen holder sig til lumre vittigheder og ”afsløring” af noget-for-noget mentaliteten blandt islamisterne. Den åbner ikke vores øjne for det helt grundlæggende latterlige ved bin Ladens projekt: Hvem i alverden har nogensinde troet på, at man med nålestiksoperationer skulle kunne tvinge en supermagt til at opgive sine primære interesser og forpligtelser?

Terrorangrebene er frygtelige, men i bund og grund har de jo ikke rykket en tøddel ved amerikanernes magt, og at bin Laden og hans kumpaner ikke har fattet det, er det virkeligt groteske.

En kommentar til “Det skal være sjovt, når man gør grin med andre

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s