Anmeldelser · Billeder med ord - ord med billeder · Europæiske perler

At rejse er at miste sig selv

Peeters og Shuiten: Murene i Samaris

Der er noget umiskendeligt europæisk over første bind af Hemmelighedsfulde Byer, som Benoit Peeters og Francois Shuiten har udgivet siden 1984. Selvom tid og sted er uklare, så udspringer tøj og arkitektur klart af europæisk kulturhistorie, hvor især årtierne før og efter 1900 med de nittede stålkonstruktioner og glaspartier er fremtrædende. Men det er i en ekstrem udgave, som mindede mig lidt om Fritz Langs Metropolis. Her er der bare noget organisk over bygningerne.

Murene i Samaris

Hovedpersonen Franz bor i Xhystos, hvor Rådet beder ham gennemføre en opklaringsmission til Samaris. Der er noget betænkeligt med den by, som mange rejser til, men som ingen vender tilbage fra. Venner og kæresten Anna advarer ham, men han siger alligevel ja til at drage ud på den lange og farefulde rejse gennem lovløse forstæder og ørkenens åbne vidder.

Vel ankommet viser det sig snart, at der er noget lusk ved Samaris. Gaderne forandrer sig hele tiden, og menneskene er også underligt endimensionelle. Clara, som Franz kendte hjemme fra Xhystos, genkender ham ikke, men selvom der er noget galt, har han svært ved at sætte fingeren på det.

Hvordan historien slutter, skal ikke røbes her, men den handler tydeligvis om fremmedgørelse. Franz mister både sine venner og sig selv, da han drager ud på sin mission. Rejsen er ikke en kilde til liv og udvikling. Den fører tværtimod til tab af identitet og tilhørsforhold. Græsset er ikke altid grønnere på den anden side!

Benoits historie er bestemt interessant, men det var Shuitens detaljerede, drømmende og alligevel genkendelige arkitektur, der for alvor fangede mig. Murene i Samaris kan anbefales, og jeg glæder mig til at se, hvilke hemmeligheder næste bind løfter sløret for.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s