Anmeldelser · Nyere dansk

Den tabte lykke

Pia Juul: Dengang med hunden

Der er noget melankolsk over titlen på Pia Juuls novellesamling fra 2005. Den giver umiddelbart en fornemmelse af, at noget er slut og forsvundet, selvom vi stadig kan se tilbage på det og prøve at genopleve det.

Dengang med hunden

Det er netop den fornemmelse de 22 korte historier giver. Af tabt lykke og en tilværelse, der nu bevæger sig på kanten, og hvor fastholdelsen af erindringer og stemninger er personernes sidste mulighed for ikke at styrte i dybet.

Netop derfor rammer det så hårdt, når de anfægtes. Som i ”Elly Byde” hvor fortællerens charmerende studiekammerat mange år efter afsløres som psykisk syg eller i ”Tidsmaskine” hvor gensynet med barndommens hjem ikke bare viser, at tiden er gået og meget forandret. Virkeligheden underminerer faktisk erindringen, så fortælleren ikke engang har den at holde sig til:

”Ville jeg have husket det bedre, hvis jeg var stået ud af bilen? Jeg ved det ikke, jeg blev i bilen. Jeg huskede jo ingenting. Det jeg husker findes ikke, det der findes, genkender jeg ikke. Det, jeg huskede, er nu udraderet, og jeg kan ikke engang vise det til dig.” (186)

Pia Juul

Novellerne er korte og velskrevne, og i de fleste historier er de få sider tilstrækkeligt til at få personerne til at træde frem i al deres skrøbelighed. Enkelte historier står tydeligere end andre efter endt læsning, men det er stemningen i hele samlingen, der er bogens virkelige styrke.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s