Anmeldelser · Billeder med ord - ord med billeder · Europæiske perler

Mørke kroppe

Francois Bourgeon: Handelsstationen i Juda

I tredje bind af Vindens Passagerer følger vi Isa, Hoel, Mary og John til Vestafrika. Efter eventyrerne i Pigen i Agterkahytten og Fangeskibet er de på flugt fra både franske og engelske myndigheder, og planen er at gemme sig i den nye verden, indtil trådene er redt ud.

Handelsstationen i Juda
Endnu en superb forside

I 1700-tallet var det helt almindeligt, at lægge vejen sydover for at fylde skibet op med slaver, inden turen gik mod Amerika, og det er netop det, vore venner ufrivilligt kommer ud for.

Isa er indigneret over den umenneskelige behandling, og hun har travlt med at samle oplysninger til slaveriets modstandere derhjemme, og hun er heller ikke typen, der holder sine synspunkter for sig selv. Tværtimod støder hun selvbevidst sammen med officererne på det franske fort, og selvom Mary selvfølgelig er mere optaget af mænd, så er hun også forarget.

Hoel og John er mere kyniske, men det går så også hurtigt ned af bakke for dem. John kan ikke leve med at være desertør og går til i druk, mens Hoel bliver forgivet, så han er på dødens rand, da albummet slutter med en rigtig cliffhanger.

Bourgeon tegner landskabet og de gamle træskibe fantastisk smukt, og så er han betaget af den menneskelige krop. Især den kvindelige, selvfølgelig, men der er tydeligvis også en fascination af sorte mænd, og de mange nøgne slaver er en kærkommen lejlighed til at tegne dem.

Efter et lidt skuffende bind 2, er der nu igen bedre sammenhæng i historien, og hvis nogle skulle have været i tvivl om, at det er kvinderne, der er de stærkeste i Bourgeons univers, så er de det i hvert fald ikke efter dette album.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s