Anmeldelser · Nyere dansk

Magisk realisme på Bornholm – desværre uden magi

DR-Romanklubben (4. runde) Hans Henrik Møller: Burgundia 

Jeg kendte ikke Hans Henrik Møller på forhånd, og hans fire hundrede sider om Bornholm fra 1870 til 1970 var desværre et noget tungt bekendtskab. Bogen fangede mig aldrig, og jeg synes også, at den har store mangler som litteratur.

Burgundia
Flot, flot forside

Bogen kalder sig selv en ”geografisk” roman, og det er nok ikke forkert at sige, at det er øen selv, der er hovedpersonen. Romanen er fyldt med betragtninger om måden at tilberede sild, Bornholms geologiske tilblivelse, interne modsætninger – folk fra Hasle kan man åbenbart ikke stole på! – og lokale røverhistorier.

Den del fungerer bedre end historien om familierne Holm og Linde, der strides, forsones og gifter sig ind i hinanden på kryds og tværs. Jeg kunne bare aldrig se nogle af personerne for mig, fordi Møller ikke formår at give dem individualitet. Replikkerne virker overhovedet ikke som talesprog, og alt for ofte får vi deres reaktioner fortalt – ikke vist. Det bliver spændende, når personerne i glimt begynder at interagere, men det sker desværre alt for sjældent.

Romanen er magisk realisme, men det virker som om alle tricks er set i forvejen – synske kvinder, kirkeklokker der spiller af sig selv, mystiske anelser – og de giver slet ikke noget til historien. I Anne Lise Marstrand-Jørgensens bøger bliver Hildegards liv formet af synerne, men i Burgundia er det svært at se, at det magiske gør nogen forskel. Det er også svært at se, hvorfor vi partout skal have tre generationer, når der ikke er noget kød på den sidste.

Hans Henrik Møller

Og så er der sproget. Det er selvfølgelig lidt en smagssag, men for mit vedkommende er passager som den her alt, alt for meget:

“Himlen er overskyet og grå den da Carl Vilhelm Holm kommer til verden. Det sker i slutningen af maj 1899, det gamle århundrede er ved at miste balancen og tippe rundt, kuldsejle som en anden fuldrigger der har haft for meget fart på eller en skipper der ikke har været opmærksom på at rebe sejlene i tide, og selvom det så også ser ud til at lysne et sted ude i horisonten på den anden side af molerne, så kunne han jo egentligt godt være kommet noget før, Carl Vilhelm, også han, i stedet for at trække tiden og fødslen i langdrag og gøre det hele besværligt for Vera.” (288-89)

Vi talte på mødet om, at bogen har manglet en ordentlig redaktør. Den fremstår for rodet, for lang og for ujævn – langt inde i romanen kommer helt nye fortælleteknikker til ud af det blå – og at det måske skyldes, at forfatteren slet ikke har fået nok sparring på sin tekst.

Uanset hvad, var det lidt af en kamp for mig at gøre bogen færdig. Ikke just ren magi!

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s