Anmeldelser · Klassikerhjørnet · Nordlys - bøger fra Norden

Klemt i trekantsdrama

Sigrid Undset: Jenny

Jeg har udnævnt februar til jubilæumsmåned, og i år er det præcis hundrede år siden, at norske Sigrid Undset sendte ’Jenny’ på gaden. Det er en udviklingsroman og en tragedie, hvor den unge maler Jenny går frygteligt meget ondt igennem, da hun først kaster sig ud i kærlighedslivet.

Jenny - forside

I romanens start opholder hun sig i Rom sammen med veninden Fransiska og vennerne Ahlin og Heggen. De er alle sammen fremadstræbende kunstnere, der er taget til den antikke hovedstad for at blive bedre eller – for Fransiskas vedkommende – for at komme væk fra et kuldsejlet kærlighedseventyr.

Langsomt træder Jenny frem som den afgørende figur. Hun indleder et forhold til den unge arkæolog Helge Gram uden rigtig at have hjertet med i det. Men hun har ofret sig og levet disciplineret hele sit liv. Hun længes efter kærligheden og rækker ud efter den. For læseren er det dog tydeligt, at noget er galt. Hun kalder hele tiden Helge for ”min lille dreng” og et gensidigt forhold er det aldrig.

Da forlovelsen er indgået rejser Jenny først hjem med besked på at opsøge Helges forældre. Det viser sig at være et strindbergsk inferno inklusiv både borgerlig holden på formerne og intensivt had forældrene imellem. Jenny kan ikke snuppe moderen, men faderen Gert Gram fascinerer hende. Snart bryder det spinkle forhold til Helge sammen. I stedet indleder hun et forhold til Gert. Igen er det manden, der elsker mest, men hvor hendes forhold til Helge bare var præget af en vis ligegyldighed, så er forholdet til Gert direkte skadeligt. 

”Men hun -. Om hun ville forsøge at blive – hvad kunne hun give ham, hvis hun ville. Aldrig havde hun jo kunnet give ham noget – blot taget imod. Om hun prøvede at blive – hun narrede ham ikke, fik ham ikke til at tro, at hendes livslængsler var stillet for stedse gennem deres ungdommelige kærlighed.
   Han ville sige, hun skulle gå. Hun havde elsket og givet, og nu elskede hun ikke mere og skulle atter være fri. Sådan ville han se på det – aldrig forstå, at hun sørgede, fordi hun intet, intet, intet havde kunnet give.” (s. 191)

Sigrid Undset
Undset var på Jennys alder, da romanen udkom - lighedspunkter?

De fleste kan nok ane, hvor det bærer hen for Jenny. Er hun et tragisk offer for en mandsdomineret moral? Egentlig ikke. Det er aldrig skandalen, der ødelægger hende. Det er hun alt for stærk til. Det er snarere jagten på en romantisk kærlighed, der kun kan fungere i ferielivets beskyttede miljø. Hun ser for sent – eller slet ikke – at kærligheden er lige ved hånden i form af den rolige Heggen, der både respekterer hende som menneske og som kunstner.

100 år er en høj alder, og ’Jenny’ føles også lidt bedaget, selvom Undset skriver godt. Jeg kunne ikke rigtigt identificere mig med hovedpersonen, så det var svært at blive helt grebet af tragedien. Den bedste del var mellemspillet med Helges dysfunktionelle familie, så den måtte godt være foldet lidt mere ud.

Mon Punkt 22 er mere frisk i kødet?

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s