Anmeldelser · Nyere dansk

Magten og magtesløsheden runger i tomheden

Josefine Klougart: Hallerne

Politiken kører for tiden en serie om ’Den svære toer.’ Det er tit en livsdrøm, der går i opfyldelse, når en forfatter får sin første bog ud, og det kan være svært at komme videre fra. Skal man følge op med endnu en bog af samme skuffe? Skal man tværtimod skrive noget radikalt anderledes for ikke at sidde fast i en bestemt stil? Eller skal man bare få det ud af verden hurtigst muligt?

Josefine Klougart, der præsenteres i serien, har valgt en kombination af mulighed to og tre. ’Hallerne’ var stort set skrevet færdig inden ’Stigninger og Fald’ udkom sidste år, men den er også udtryk for noget radikalt anderledes. (Selvom de begge er produkter af Klougarts uomtvistelige sprogtalent og i øvrigt også begge efterlader læseren med en fornemmelse af, at bogen er skrevet af en meget ældre forfatter.)

Hallerne - forside
Minimalistisk forside - det her er kunst!

Der er ingen navngivne mennesker i bogen. Kun Manden og Kvinden, Københavns tomme gader som kulisser og nogle – også unavngivne – gæster på en bar, der nysgerrigt følger med i livet i parrets lejlighed. Uden at gøre noget ved det. De iagttager bare, ligesom læseren gør det.

Kvinden og Manden lever i et destruktivt forhold præget af kontrol, ydmygelse og hård sex beskrevet i et malende sprog. (Jeg er heldigvis rimelig sikker på, at min mor ikke læste i den, inden jeg fik den i fødselsdagsgave…!)

Der har engang været kærlighed imellem dem, men allerede fra de første sider er forholdet og kvinden reduceret til tomme fabrikshaller uden varme og nærvær. Der er kun den fysiske udfoldelse. Måske er det startet som et erotisk spil? I starten er Kvinden i hvert fald ikke upåvirket, når Manden tager hende:

”De er i ledtog, de to, kvindens krop og manden. Hun er på alle måder umyndig. Hun har ikke engang sin krop, allerede der er hun underlagt.” (s. 24)

’Hallerne’ er på lange stræk decideret ubehagelig læsning. Hvorfor gør hun ikke oprør? Hvorfor går hun ikke? Hvorfor bliver hun i et forhold, der giver hende så lidt?

Det er der ingen svar på, og for mig gik romanen også lidt i tomgang i anden halvdel. Det bliver til variationer, som ikke rigtigt bringer historien eller personerne videre. Nogle af forklaringsmodellerne er også lidt for primitive. Det antydes f.eks. at mandens mindreværd skyldes, at han ikke selv forstår de akademiske tekster han producerer. (s. 51)

Alligevel var ’Hallerne’ en bog, der var svær at lægge fra sig, rent mentalt. Den har rumlet i bevidstheden hele dagen, og det er jo ikke det værste, der kan siges om en bog. Jeg er spændt på Klougarts næste udspil.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s