Anmeldelser · Nordlys - bøger fra Norden

Den svære overgang

Espen Haavardsholm: Drengen på pasbilledet

Det er sjældent man starter på en bog helt uden forudsætninger. Måske har man hørt den pænt omtalt eller godt anmeldt. Måske kender man forfatterens andre værker eller man har bare læst et interview med ham eller måske har man set navnet nævnt i forbindelse med bogmesser, andre forfatteres inspiration eller lignende.

Men hverken Espen Haavardsholm eller hans roman Drengen på pasbilledet havde jeg den fjerneste ide om, da den blev afleveret som bogen til næste uges læsekreds. 

Drengen på pasbilledet - forside

Nu vil jeg selvfølgelig ikke gøre en dyd ud af min uvidenhed om væsentlige nulevende norske forfattere, men en gang i mellem er det faktisk helt rart bare at vende første side og så se, hvad der gemmer sig bag bogstavmylderet.

Først mødte jeg en person ved navn Espen, der omtaler sig som forfatteren til bogen. Han skriver sine små kapitler med kursiv i 2003. Han har lige mistet sig mor, og han reflekterer over forholdet til hende og over den roman, som han er i gang med at skrive, og som man må antage er Drengen på pasbilledet.

Så møder vi den 14-årige Niels Hå – sammenhængene er kun pakket nødtørftigt ind i denne nøgleroman – der har forladt sin dominerende mor i København for at bo hos til smådistræte far i Oslo.

Vi er i vinteren 1959, hvor Niels og hans bedste ven Zakk er ved at trænge ind på det svære voksenliv. Mens de følger heltene i hurtigløb på skøjter, må de knokle i realskolen og prøve at få styr på forholdet til det modsatte køn. De har begge et godt øje til den erotisk dragende fru Løye, der er gift med deres engelsklærervikar, og de kigger samtidig langt efter de lidt ældre kunstskøjteløbere Eli og Gun, som de er forelskede i.

Oven i må Niels så slås med forholdet til moderen og hendes mærkelige familieforhold. Hvorfor stak hun af til København, helt alene? Hvilken rolle har mormorens nye mand, psykiateren Eden, spillet? Hvorfor fortæller hun, at hun er omtalt i forfatteren s.’s nøgleroman fra krigen?

Espen Haavardsholm
Forfatteren på et rigtigt forfatterbillede

Romanen veksler mellem at tegne et fint billede af den altid vanskelige pubertetsovergang, her i 1950’ernes Norge, hvor den kolde krig og frygten for atomragnarok hvilede tungt over landet, og så den ældre forfatters selvrefleksioner fyrre år senere.

Det første fungerer klart bedst, men hvor kommentarsporet var decideret irriterende i Volvo Lastvagener, så er det til at leve med her. Det er stadig ikke en litterær tendens, jeg ser noget større formål med, men det skal ikke skygge for, at Haavardsholm har skrevet en gribende og letlæselig roman om det at blive voksen. Det tema bliver litteraturen til gengæld aldrig færdig med.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s