Anmeldelser · Butleren i biblioteket

Grænseoverskridende forbryderjagt

I Sønderjylland findes fem gamle mennesker myrdet langt ude på landet. Først to på en gård, så tre på en anden. Mistanken retter sig straks mod østeuropæiske hjemmerøvere – den slags ”asiatisk” brutalitet er jo udansk! – men kriminalinspektør Carsten Mathiesen tror ikke rigtig på den historie. Han begynder at undersøge mulige forbindelser mellem de to familier, og da et tredje ægtepar bliver overfaldet syd for grænsen, indledes et tæt samarbejde med Christiane Müller fra Flensborg.

Sneglens hus - forside
Flot og stemningfuld forside

Det er hovedstrukturen i Hans Schmidt Petersens krimi fra 2009, som min søster gav mig i julegave. Petersen har da også alle forudsætninger for at skrive indlevende om både dansk og tysk. Han er født i Sønderjylland, bor i Berlin og har udgivet bøger på både tysk og dansk.

Det er selvfølgelig ingen garanti for succes, men det meste lykkes faktisk for ham i Sneglens hus, der siden er fuldt op af ’Den sørgeligste død.’ Carsten Mathiesen er vokset ud af den nordiske tradition for intelligente og humanistiske opdagere (ureksemplet er selvfølgelig Martin Beck) men han er troværdig og for en gangs skyld udstyret med et velfungerende privatliv. Christiane Müller er mere original. Ud over at være tysk er hun også kvinde, handlekraftig og erotisk udfarende. Gudskelov er hun befriet for Lisbeth Salanders psykopatiske træk.

Historien fortælles sammenhængende og fremadskridende. Som læser får du en klar løsning på mordgåden, men det betyder ikke, at alle tråde bindes sammen til sidst. Carsten konstaterer undervejs, at efterforskning altid fører politimanden (og læseren!) ud af en masse blindgyder, før det afgørende spor identificeres. Sådan er det også her. Der afdækkes forbindelser og familieforhold. Nogle viser sig at være afgørende – andre ikke.

Hans Schmidt Petersen

Selvfølgelig er der også klicheer. Ikke mindst de ubehagelige chefer, der partout vil holde fast i det østeuropæiske spor. (De kommer i øvrigt ikke fra København, men fra den lokale storby: Esbjerg) Det lever man gerne med, for persontegningen og især samspillet mellem personerne er meget flot. Jeg kunne mærke og nikke genkendende til masser af situationer.

Tag nu denne her. Carsten og Christiane har haft en konfrontation midt i kontorlandskabet hos det tyske politi. ”Hun rejste sig med et og gik ud af lokalet. Han blev siddende. Han følte sig meget ensom her. Det var ikke, fordi nogen kiggede på ham. De havde alle sammen deres at se til, og de gjorde det med beundringsværdig koncentration. De blev ikke så nemt distraheret.” (236)

Efter min mening er det en meget flot beskrivelse af en trykket stemning, hvor alle selvfølgelig havde bemærket skænderiet, men i øvrigt lod som ingenting. Kan jeg mon vente til fortsættelsen kommer som paperback?

Advertisements

One thought on “Grænseoverskridende forbryderjagt

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s