Anmeldelser · Fra den vide verden · Klassikerhjørnet

Tilblivelsesmenneskets smerte

Saul Bellow: Henderson the Rain King

Helten i denne udviklingsroman hedder Eugene Henderson. Han er rig, gift for anden gang og har tilsyneladende al mulig grund til at være tilfreds med sin tilværelse. Det er han bare ikke, og selvom han nu er over 50 beslutter han sig efter et skænderi med konen for at tage til Afrika for at finde sig selv.

Henderson er fra New England, og hans familie har i mange generationer været førende statsmænd, videnskabsmænd og forretningsfolk. Det er svært at leve op til, ikke mindst når storebroderen og den egentlige arvtager er druknet som ung.

”Jeg vil have! Jeg vil have!” kværner en indre stemmer konstant, men der er aldrig noget klart svar på, hvad der skal til for at tilfredsstille den. Henderson kan ikke finde ro eller hvile i sig selv. ”I might have added, as it entered my mind to do, that some people found satisfaction in being. … Being. Others were taken up with becoming. Being people have all the breaks.  … The Becoming people are always having to make explanations or offer justifications to the Being people.” (164)

Henderson repræsenterer alt det værste i projektmenneskets liv. Han er hele tiden i gang med nye gøremål, der måske kan give ham den mening, han så desperat søger. Det gør ham til frivillig soldat under anden verdenskrig, grisefarmer for provokationens skyld, amatørviolinspiller og altså også opdagelsesrejsende.

I romanen følger vi ham på en lang og dramatisk rejse langt væk fra turistruterne. Han besøger først den fredelige arnewi-stamme og derefter wariri-stammen, hvor stemningen er noget mere dyster. Det afspejles i stammernes forhold til dyr, som begge steder spiller en væsentlig rolle. Arnewierne lever i symbiose med deres kvæg, mens waririernes kongemagt er tæt forbundet med løver. Et af romanens stærke træk er den fortættede og spændingsmættede stemning, der gennemsyrer opholdet i Afrika til det sidste. Man mærker tydeligt, at Henderson svømmer i fremmede vande, og at han på mange måder er ude, hvor han ikke kan bunde.

Selvom Hendersons smerte utvivlsomt er ægte, så dyrker han også rollen som utilpasset. ”Gene, when you suffer you suffer harder than any person I ever saw,” konstaterer hans kone. (37) Det tager han på sig som et adelsmærke, og det bemærkes af kong Dahfu hos waririerne: ”As he waited to achieve his heart’s desire, he was telling me that suffering was the closest thing to worship that I knew anything about. … I was monstrously proud of my suffering. I thought there was nobody in the world that could suffer quite like me.” (307-308)

Saul Bellow
Berømmelsen er velfortjent.

På samme måde er det med den aristokratiske baggrund han gør oprør imod, men som han også gerne benytter sig af. Eugene Henderson er en mand, der bestemmer, hyrer tjenestefolk og får bøjet reglerne til sin fordel. Selvom han er nervøs og forsvarsløs under et forhør, finder han sig ikke i noget. ”… you may guess how as a man of wealth and an aristocrat, and impatient as I am, I react to police questioning. Especially as an American citizen. In this primitive place.” (135)

Henderson er med andre ord en fascinerende og meget sammensat hovedperson. Selvom handlingen i sig selv er spændende, så er det hans stemme og oplevelser, der hæver romanen til et storværk. Bellow fik nobelprisen i 1976, og det forstå man godt efter at have læst Henderson the Rain King.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s