Anmeldelser · Europæiske perler

Et autoritært demokrati

Heinrich Böll: Missionen endt

Böll var en af de forfattere, der tydeligst prægede Forbundsrepublikkens udvikling efter anden verdenskrig. I en række romaner satte han ord på krigens meningsløshed, men blev aldrig forelsket i det demokratiske Tyskland, som det kom til at se ud. I Katarina Blums tabte ære gjorde han f.eks. op med 1970’ernes sensationsjagende presse og det han opfattede som hysterisk mistænkeliggørelse af alt og alle, der på et tidspunkt var stødt ind i en RAF-terrorist.

I Missionen endt er vi i Rhinlandet i 1960’erne. Krigen er kommet på afstand, og demokratiet fungerer tilsyneladende som det skal. Forbundshæren er et værn om forfatningen, retsvæsenet er uafhængigt og de politiske processer er åbne – i hvert fald på overfladen.

Da far og søn Gruhl afbrænder en af militærets jeeps, havner de selvfølgelig i kachotten, og bogen handler om den farce af en retssag sagen giver anledning til. Det afslører hurtigt, at hæren stadig er autoritær og stivnet i bureaukrati, at retsvæsenet langt fra er frit og uafhængigt og at pressen i øvrigt også kan manipuleres, når det er nødvendigt.

Det sker bare ikke for at få ram på de anklagede, men derimod for at sikre, at deres sag ikke kommer en bredere offentligheds kendskab. Hærværk og almindelig kriminalitet er til at håndtere, men en åbenlys latterliggørelse af staten og dens institutioner må åbenbart give andre gode ideer.

Bölls pointe synes at være, at Vesttyskland nok formelt spiller efter demokratiske regler, men at autoritære systemer og urimelige magtstrukturer stadig gemmer sig under overfladen. I dag er det let af se, at Tyskland er mindst lige så demokratisk som andre lande, men i 1960’erne var succesen og holdbarheden af den ikke så indlysende.

Bogen er tung læsning. Böll bruger lange sætninger i lange afsnit, men sarkasmen er bidende og morsom. Gruhl’ernes mildest talt liberale forhold i fængslet giver historien et skær af folkekomedie. Det understreges kun af karakterer som den konservative premierløjtnant, den aggressive økonom og den udflippede kunstprofessor, der alle optræder i vidneskranken.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s