Anmeldelser · Europæiske perler

Tristesse i det genforenede Tyskland

Ingo Schulze: Simple Storys

Da Simple Storys udkom i 1998, blev den hurtigt udråbt til en af de første romaner af og om det genforenede Tyskland og især om det tidligere DDR efter murens fald. Det var et emne, der optog mig meget, så jeg fik hurtigt købt romanen.

Og så skete der ikke så meget mere ved det. Bogen har fulgt mig gennem en bunke flytninger siden, men jeg har aldrig taget mig sammen til at læse den. Sådan går det nogen gange med bøger, jeg køber, og det er ikke nødvendigvis de dårligste, der må vente længst.

Nu var anledningen der imidlertid: Jeg var på efterårsferie i Trier, og det er selvfølgelig en oplagt lejlighed til at læse tysk litteratur på tysk! (Ja, jeg ved det godt: ret nørdet.) Heldigvis holder bogen stadig her ti år efter.

Romanen er en kollektiv fortælling om den lille tyske by Altenburg og dens indbyggere i starten af 1990’erne. De 29 kapitler er ordnet kronologisk, men de fortælles fra skiftende perspektiver. Nogle jeg-fortællere optræder i flere kapitler eller dukker op som bipersoner i andres historier. Alt i alt gives en karakteristik af hovedsaligt unges liv i den østtyske provins.

Der er ingen jubel over Die Wende, og i det hele taget fylder politik og genforening forbløffende lidt. En tidligere skoleinspektør får problemer pga. sin fortid i kommunistpartiet, men ellers spiller den store historie slet ingen rolle. Selv politikeren møder vi kun som privatperson.

Ingo Schulze er født i 1962 i Dresden, så han oplevede DDR's endeligt på nærmeste hold.

Det er privatlivets problemer, der fylder mest, og deri ligger selvfølgelig i sig selv et budskab: Østtyskernes skuffelse over demokratiet og genforeningen. Den gjorde dem hverken rige eller lykkelige, og de velkendte modsætninger mellem Wessis og Ossis stikker også sit hoved frem. Historierne er en perlerække af opløste familier og triste skæbner, og måske er det ligefrem Schulzes pointe, at den politiske opløsning også førte til social opløsning.

Det samlede portræt er spændende, men nogle af personerne er så kort beskrevet, at de står lidt uskarpt. Som læser er det svært at engagere sig i alle personer og historier. Simple Storys kan anbefales, men den store roman om det nye Tyskland er den nok ikke helt.

Reklamer

One thought on “Tristesse i det genforenede Tyskland

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s