Anmeldelser · Nyere dansk

Simon Fruelund: Borgerligt tusmørke

’Borgerligt tusmørke’ er den unge danske forfatter Simon Fruelunds første forsøg med romangenren, og selvom ideen er spændende, så fangede den mig ikke rigtigt.

Hovedpersonen i bogen er en mose i Nordsjælland og de mennesker, der bor omkring den. I første del følger vi personerne på den pæne villavej på den ene side, i anden del følger vi mennesker på stedet op gennem historien fra jægerstenalder til soveby og i tredje del følger vi menneskene i en opgang i socialt boligbyggeri på den anden side.

Kapitlerne er ganske korte – fra 10 linjer til knap en side – og opkaldt efter husnumrene på villavejen og lejlighederne i opgangen. (23b, 2.th. osv) Hvert kapitel præsenterer os for en beboer i boligen, og vi kan selvfølgelig genkende nogle af dem i andres beskrivelser osv.

Som jeg mange gange har givet udtryk for, så er jeg svær at overbevise om kortprosaens lyksaligheder, og svagheden viser sig også her: Der bliver kun tale om personskitser, som ikke har eget liv eller troværdighed. Ikke en eneste gang følte jeg, at en person var ægte, men jeg tænkte tit: ”Sådan tænker en forfatter, der laver en vandring ned af en fiktiv dansk vej og sørger for, at der den rette blanding af bøsser, indvandrere og DF’ere.” Ikke lige min smag.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s