Anmeldelser · Klassikerhjørnet · Nyere dansk

Dan Turell: Vangede Billeder

Dan Turell voksede op i Vangede – det socialdemokratiske, fattige og forfordelte hjørne af Gentofte Kommune – og det er den barndom og ungdom han tager læseren med til i prosadebuten fra 1975. Vi får lov til at komme med til søndagsfilm i Villabyernes Bio, og vi mærker den blanding af stolthed og magtesløshed, der præger arbejderkvarterets forhold til bedsteborgerne i Gentofte og Ordrup.

Først og fremmest får vi et indblik i, hvorfor Dan Turell trods sit boheme-image holdt af hverdagen og og livet i almindelighed: Han havde ganske enkelt en lykkelig barndom, og hans rejse tilbage er præget af kærlighed. Det står i befriende kontrast til f.eks. Knud Romers bidende ondskabsfulde portræt af Nykøbing Falster.

‘Vangede Billeder’ er en yderst rammende titel. Både fordi bogen faktisk er fyldt med billeder, logoer og kort fra Vangede, og fordi selve tekststykkerne er snapshots af karakteristiske personer, steder og begivenheder i Vangede. Det er forrygende morsomt, og Turell formår eminent at kalde personligheder og samfundstilstande frem, der allerede i 1970’erne var under afvikling, og som i dag er så godt som forsvundet. Den klassiske arbejderkultur, der efter 1950 flyttede ud fra de gamle arbejderkvarterer til bedre boliger i forstæderne, eksisterede stadig i Turells barndom, og det er den, han fanger så godt.

Med Dan Turells alt for tidlige død mistede dansk litteratur en unik stemme.

Bogen får et præg af reportage med fotografier og syrede byvåben af Peder Bundgård – det kan kamme over som det kedsommelige afsnit og Vangede gennem tiderne – men det samlede resultat er imponerende og nærværende.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s