Anmeldelser · Billeder med ord - ord med billeder · Fra den vide verden

Jiro Taniguchi: Min fjerne barndomsby

Præmissen for Taniguchis 400 sider lange graphic novel er ret syret: Hiroshi Nakahara er en midaldrende mand, der kommer med det forkerte tog og havner i den lille by, hvor han voksede op. Han opsøger sin mors grav, falder om at træthed – og vågner som 14-årig i 1963! Han har stadig alle sine erindringer – det bliver en gevinst i skolen, hvor han ikke mindst brillerer i engelsk – og han genindtræder i sin barndoms familie.

Coveret udtrykker meget fint bogens indhold. Bemærk drengens voksne, bekymrede blik.

Den genfundne ungdom er vidunderlig. Kroppen er stadig frisk, og Hiroshi får lov til at genopleve fællesskabet i skolen og ungdommens spirende kærlighed – samtidig med at han med sin voksne bevidsthed bedre kan navigere i den permanente forvirring, som puberteten også er. Selvom han savner sin rigtige familie er muligheden for at starte forfra næsten uimodståeligt fristende. Alligevel er den 14-årige plaget af voksne bekymringer. Dagene skrider ubønhørligt mod 31. august 1963 – den dag hvor Hiroshis far forlod familien og aldrig mere lod høre fra sig.

Han prøver at forhindre en gentagelse – men kan (og skal) historien overhovedet ændres, selv hvis man får chancen for at gennemleve den igen? Det er det store spørgsmål i ’Min fjerne barndomsby,’ men det er ikke bogens største attraktion. Selvom ideen virker langt ude, så var historien om den gamle / unge Hiroshi enormt spændende. Der er masser af bøger, hvor midaldrende forfattere reflekterer over ungdommen, men det er helt specielt, at den fiktive person reflekterer, mens han lever sin ungdom.

Taniguchi tager sig plads til at fortælle historien i smukke, dvælende billeder.

Afgørende for læseoplevelsen er også bogens længde. Den samme historie kunne sagtens være fortalt på den halve plads, men de 400 sider giver Taniguchi plads til at dvæle ved Hiroshis oplevelser i både billeder og tekst. Det giver læsningen en langsomhed, der passer perfekt til historiens let nostalgiske tone.

En levende personskildring og et spændende indblik i 1960’ernes Japan, som jeg ikke kendte meget til på forhånd, trækker også op sammen med Mette Holms fine oversættelse. Det er en fremragende bog, som nu heldigvis er tilgængelig på dansk.

2 kommentarer til “Jiro Taniguchi: Min fjerne barndomsby

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s