Anmeldelser · Nyere dansk

DR-Romanklubben (6. runde) Rune T. Kidde: Julius’ afsind

Med Rune T. Kiddes krimi er denne sæson nået til vejs ende. Det var desværre en skuffende afslutning. Selvom jeg har svært ved at finde ud af, hvad jeg skal skrive om bogen, så er jeg i hvert fald ikke begejstret.

Først og fremmest må det vel slås fast, at det ikke er en rigtig krimi. Der er ganske vist masser af voldelig død, men ingen efterforskning eller noget mysterium om, hvem der er morderen. Fortælleren Christian voksede op sammen med Julius, der allerede som barn var psykisk ustabil. For eksempel har han en vane med at prøve at slå Christian ihjel, hvad han dog kun tager som venskabeligt drilleri.

 

Julius får mere held med at slå sine forældre ihjel, hvad Christian dog først finder ud af senere. Derefter begiver han sig på eventyr i Argentina, inden han igen vender tilbage til en forhutlet tilværelse som (svigtet) psykiatrisk patient i København. Det er svært at vide, hvor alvorligt Julius’ oplevelser skal tages. Noget af det er åbenlyst hallucinationer – eftersom Christian er fortælleren, kan det endda diskuteres, hvem der hallucinerer, og det er vel muligt at fortolke historien derhen, at Christian / Julius er én person – men uanset, hvordan det skal opfattes, så havde jeg svært ved at opfatte Julius som en interessant figur.

Alt for meget i romanen er spøjse ideer, der er pustet op til overstørrelse. (Tag f.eks. det med de ”venskabelige” mordforsøg. Det lyder sjovt som en vandrehistorie, men som centralt element i en roman virker det bare opstyltet på mig.) I Kiddes kortere værker – f.eks. hans klassiske tegneserier – er han en mester til at skabe helt nye associationer ved små sproglige ændringer (”Den lilla møghætte” f.eks.) men i den længere form virker det ofte forceret og irriterende.

 

”En syg væsensbesathed, der malede hans værensrum gråt. Julius fik simpelthen dødsstød på dødsstød af dagenes plagende nedbrudthed. Golde maskiner pinte menneskebarnet Julius.” (45) Smag og behag er forskellig – men for mig er det bare for meget.

Advertisements

2 thoughts on “DR-Romanklubben (6. runde) Rune T. Kidde: Julius’ afsind

  1. Hej Sara,
    Det kan sagtens være, at du kan lide bogen. I læseklubben delte den virkelig vandene. Flertallet – som jeg tilhørte – var meget lidt begejstret, men der var også to, som var helt vilde med den. Det er vist en enten/eller bog.
    Henrik

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s