Anmeldelser · Billeder med ord - ord med billeder · Butleren i biblioteket

Jacques Tardi: Tåge over Tolbiac-broen

Jeg har tidligere omtalt Tardis ‘Rue de la Gare 120’, der er en ”tegneserieficering” af en af Leo Mallets kriminalromaner fra efterkrigstiden. Dette album indgår i samme serie. (Tardi har i alt illustreret syv af de kulørte Burma-romaner, hvoraf fire er oversat til dansk ved Søren Vinterberg.)

Forside fra første danske udgave fra 1983. I baggrunden Tardis egentlige hovedperson: Paris.

Her er vi nået til 1956, hvor privatdetektiv Nestor Burma modtager et brev fra den ukendte Abel Benoit, der er blevet overfaldet og havnet på hospitalet. Burma kender ikke Benoit, men Benoit kender tilsyneladende Burma. Snart støder vores detektivhelt også ind i sigøjnerpigen Bélita, ligesom hans bekendte fra politiet interesserer sig mere end almindeligt for en død klunser. På hospitalet genkender Burma den døde Benoit som Lenantais, en gammel bekendt fra det anarkistiske miljø, som han færdedes i før krigen, og opklaringen peger da også i den retning.

Mere skal ikke røbes her. Plottet er ikke noget særligt – selvom det er simplere og derfor også langt mere sandsynligt end i ’Rue de la Gare 120’ – men det fungerer som ramme for Tardis væsentligste ærinde: Skildringen af hans elskede Paris, der træder uimodståeligt genkendeligt frem i den sorthvide streg og som selv i konstant silende novemberregn er fascinerende.

’Tåge over Tolbiac’-broen er på 72 sider, og det er meget mere passende end de 200 til ’Rue de la Gare 120’. Det er, hvad plottet kan bære, så start endelig bekendtskabet med Nestor Burma her.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s