Anmeldelser · Nyere dansk

Klaus Rifbjerg: Billedet

Jeg har aldrig været den helt store fan af Rifbjergs forfatterskab, men jeg kender ham udmærket som en polemisk og skarp samfundsdebattør, så det kom bag på mig, hvor ufarlig ’Billedet’ var. Den lille roman – 130 sider – udkom i 1998, og den blev udvalgt blandt Rifbjergs værker til konkurrencen om Vor tids danske Roman.

 

’Billedet’ henviser til det billede, der bliver taget af en ganske almindelig dansk familie til en 90 års fødselsdag i 1938. Romanen folder billedet ud ved at gennemgå dagen op til og efter festen, og vi bliver hurtigt introduceret til et stort og broget persongalleri. Perspektivet er Mortens, en lille dreng, der ligger hjemme i sin seng, mens resten af familien er til fest.

Problemet er bare, at jeg først til sidst blev optaget af personerne og historien, og den virker temmelig tynd, som en novelle, der er pustet op til romanlængde. De er også ret klichefyldte, som f.eks. den rige onkel Nikolaj og hans kone Ottoline, der ynder at tale grimt til hinanden og uddele lussinger. Selvfølgelig er det dem, der ønsker ”opstramning” og kigger med beundring på forholdene syd for grænsen.

Rifbjergs produktionsliste er imponerende, men jeg kan ikke lade være med at få den tanke, at kvantitet har vundet over kvalitet. Tænk hvis han brugte et par år på at skrive et nyt hovedværk i stedet for at sprøjte den ene metervare ud efter den anden.

3 kommentarer til “Klaus Rifbjerg: Billedet

  1. Hej Henrik,

    Jeg er ikke helt enig. Romaner som “Billedet” og “Regnvejr” er interessante repræsentanter for Rifbjergs 90’er-minimalisme. Jeg mener nu heller, at kvantitet har vundet over kvalitet. Slet ikke, når man ser nærmere på de lyriksamlinger og prosalysriske tekster, der de senste 5-10 år er blevet udgivet fra ronkadorens hånd.

    Ang. hovedværk, så mener jeg nu nok, at Esbern-trilogien (2005, 2007, 2008)er at regne som et sådant. En roman-trilogi som jeg (hvis du ikke allerede har læst den?) vil anbefale.

    Mange hilsner
    Robert

  2. Hej Robert,

    Det kan godt være, at jeg blev lige lovlig bidsk over for Rifbjergs forfatterskab i det hele taget. Jeg har egentlig ikke læst nok af ham til at afsige dom over det. Esbern-trilogien har jeg ikke læst, men overvejet at sætte på min to-read liste.

    ‘Billedet’ opfatter jeg nu stadig som kedeligt venstrehåndsarbejde. Der skete på intet tidspunkt noget, der udfordrede mine forventninger som læser, og noget af det værste jeg ved, når jeg læser litteratur, er fornemmelsen af at have set det hele før og at vide på forhånd, hvad der vil ske på den næste side. Jeg oplevede begge dele med ‘Billedet”.

    Henrik

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s