Anmeldelser · Nyere dansk

Naja Marie Aidt: Vandmærket

For et par år siden læste jeg Aidts novellesamling ‘Bavian’, som er fremragende. Faktisk er det en af de eneste danske novellesamlinger, jeg har været rigtig begejstret for i mange år, så det var naturligt at læse noget mere fra hendes hånd. Valget faldt på samlingen ‘Vandmærket’ fra 1993, der ikke er helt så god, men som stadig er pragtfuld læsning.

Naja Marie Aidt: Vandmærket

På små hundrede sider fortælles ni historier, mest om skæve eksistenser, der på den ene eller den anden måde er kommet så meget på kant med livet, at selv kærligheden ikke kan redde dem. Der er undtagelser, som drengene Thomas og Erik i den blomstrende have, men for det meste giver Aidt et fornemt indblik i mennesker, der kun lige holder fast i tilværelsen, hvad enten det er en kvinde med fødselsdepression i ‘Er verden lille’ eller en stakkels psykisk syg kvinde i ‘En kærlighedshistorie’. Historierne er rystende, og trods det korte format er personerne og deres problemer umiddelbart genkendelige.

Formen er hovedsagligt realistisk, men igen er der undtagelser. I den første novelle dør en af fortællerne, og hvad der egentlig sker i den ubehagelige ‘Lille Fedtøre’ er noget uklart, men det gør ikke noget. Udgangspunktet er så tilpas genkendeligt, at det surrealistiske element virker skræmmende frem for fremmedgørende.

En kommentar til “Naja Marie Aidt: Vandmærket

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s