Anmeldelser · Nyere dansk

DR-romanklubben (3. runde) Svend Åge Madsen: Mange sære ting for

I tredje runde af romanklubben gik vi et gear op, ikke mindst i forfatterens ambitionsniveau. Efter to romaner, der fokuserede på enkelte personers problemer, er det forfriskende med en bog, der både vil diskutere med gud og er proppet med redegørelse for så eksotiske ting som et oprindeligt ursprog og umuligheden af tidsrejser. Madsen har, ganske som titlen antyder, mange sære ting for.

Historien starter med et mystisk dødsfald. Den blinde astronom Adam d’Eden findes spiddet på Århus Domkirkes spir efter festugen, og det trækker tre fremtrædende forskere til byen, hvor de skal prøve at løse mysteriet om, hvad d’Eden og hans samarbejdspartnere egentlig har fundet ude i observatoriet. Det drejer sig om en tysk teolog, en indisk sprogforsker og en iransk fysiker.

D’Edens store opdagelse er såkaldte ”spejlplaneter,” som på 1000 lysårs afstand kaster billeder tilbage til jorden. Det viser sig, at hans hold har optaget en stor del af Jesu liv på bånd, og at han i virkeligheden var noget mere plump og menneskelig end i evangelierne. Det er klart, at en offentliggørelse vil få vidtrækkende følger, og at mange vil gøre meget for at få fingre i optagelserne.

Historien fortælles fra en lang række forskellige personers perspektiv: de tre forskere, efterforskningslederen Felia, den tyske teologs assistent Martine, hendes beundrer Arne m.fl. Det mest overraskende er dog et par kapitler fortalt af en aldrende forfatter, hvis navn er et anagram for Madsen selv, ligesom de fire dele indledes af en samtale mellem gud og den forfatter, som angiveligt har fundet på historien på opdrag fra Gud. Ganske vist hører vi aldrig Gud sige noget, så måske er det som så mange andre syner bare noget, forfatteren bilder sig ind. Eftersom Svend Åge Madsen også har fundet på den forfatter, der har fundet på historien, er det mere end tydeligt, at der er tale om fiktion.

Profeten fra Århus

Det lyder lidt forvirrende, men det er egentlig ikke svært at følge selve handlingen, og historien er krydret med små filosofiske iagttagelser og skæve indfald. Jeg var f.eks. ret vild med bipersonen Anna, som kæresten Oluf Fanø fastholder i en optisk illusion af ungdommelig skønhed. Inden under ældes hun selvfølgelig alligevel, og da først hendes chef begynder at begære hende, får han travlt med at opdatere hendes alder.

Jeg fornemmer et vist ekko af Muhammed-krisen og hele debatten om ytringsfrihed vs religion i historien. I sig selv er det naturligvis påfaldende, at ingen har rynket på brynene over denne ugudelige farce (for nu at citere en anden af Madsens titler) og med metahistorien synes han nærmest at antyde, at afsløringen af Jesus som meget menneskelig udmærket kan være en del af Guds plan. For de troende gør virkeligheden altså hverken fra eller til – det er jo derfor den er tro.

Selvom jeg satte pris på romanen, så hører den ikke til Madsens bedste. Konspirationsdelen interesserede mig ikke, men de filosofiske overvejelser og det skæve blik på tilværelsens store spørgsmål er altid spændende.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s