NFL

Stuffed at the Line – fem observationer om NFL wild card weekend

1. Klummen er lidt forsinket, og hvis nogle skulle finde på at forbinde det med den gang prygl Patriots fik i søndags, så er det ikke helt forkert. Som alle andre Patriots fans har jeg rigtig svært ved at forlige mig med nederlaget til Ravens, og det er ikke så meget fordi holdet tabte. Patriots har været ekstremt svingende i denne sæson, og Baltimore havde gennem sæsonen vist, at de var et stærkt hold. Derimod var det en enorm skuffelse, at Patriots slet ikke virkede klar. Først løb Ray Rice direkte gennem Patriots forsvar, så lavede Tom Brady den ene turnover efter den anden, og kampen var forbi næsten inden den var begyndt. Øv.

Laurence Maroney og Terrence Wheatley pakker slukørede sammen for denne sæson. Men de havde kun sig selv og resten af holdet at takke for den elendige afslutning.

2. To af de vindende hold så rigtigt stærke ud (Cowboys og Ravens) mens de to andre vindere spillede uden angreb (Jets) eller forsvar (Cardinals). Under alle omstændigheder er det værd at huske på, at det er grundspillets stærkeste hold, der nu går ind i turnering. Det gælder især i AFC, hvor Chargers og Colts ligner klare favoritter.

3. Mine forudsigelser var en katastrofe i sidste uge. 0 rigtige ud af 4. Så denne gang vil jeg ikke engang prøve at argumentere for dem:

NFC

Dallas (3) vinder over Vikings (2)

Cardinals (4) vinder over Saints (1)

AFC

Chargers (2) vinder over Jets (5)

Colts (1) vinder over Ravens (6)

4. Pete Carroll skal redde Seahawks efter udrensning af GM Tim Ruskell og træner Jim Mora, der kun fik et år til at vise sit værd. Ikke urimeligt, eftersom holdet blev jævnt dårligere som sæsonen skred frem for at ende som decideret patetisk. Carroll har haft stor succes på USC, og han har været jagtet af diverse NFL-klubber i en årrække. Jeg har nu ikke den store tiltro til ham, for han gjorde det mådeligt for Patriots sidst han var i NFL, hvor han heller ikke får en fordel ved at kunne rekruttere de bedste spillere. Vi får se.

5. Søndag slog Kurt Warner til igen. Han var hovedmanden bag Cardinals sejr, og hvis jeg lige nu skulle pege på en quarterback i NFL, der konstant løfter sit spil i sluspillet, så er det ham. Jeg kan faktisk ikke huske, hvornår han overhovedet har spillet en dårlig slutspilskamp, og når han i nogle klubber er blevet bænket, så har det været på grund af suspekte præstationer i grundspillet. Og han har tilsyneladende fundet et hold med samme egenskaber, for Cardinals ser lige som sidste år ud til at have strammet sig an, nu hvor slutspillet starter.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s