Anmeldelser · Butleren i biblioteket · Europæiske perler

Fred Vargas: Neptuns vinde

’Neptuns Vinde’ var mit første møde med ”Frankrigs krimidronning,” som forsideteksten kalder hende. Det er jo så populært med krimidronninger i disse år, så hvorfor ikke spille på det?

 Flot dansk forside

Bogen er nummer seks i serien om kriminalinspektør Jean-Baptiste Adamsberg fra drabsafdelingen hos Paris’ politi, og den tredje, der udkom på dansk. (Efter nummer et og tre, hvad logikken bag så end måtte være.) Det er dog ikke noget problem at starte langt inde i serien, for der er kun få hentydninger til handlingen i tidligere bøger, og personerne introduceres uden indforståethed.

Adamsberg plages af en serie gamle, opklarede mordsager, hvoraf den ene omfattede hans bror. Problemet er, at politiet i hvert eneste tilfælde har fået foræret en oplagt morder, og at den dommer, som Adamsberg alligevel mistænker, døde 16 år tidligere. Da en ny sag dukker op i Strasbourg, starter jagten på ny, for han er fortsat sikker på, at den oprindelige morder igen er på spil.

Fred Vargas - krimidronning og Forfatter med stort F.

Ikke overraskende er teorien svær at sælge til kollegerne, uanset om de beskylder ham for at have et enormt ego eller blot bliver bekymrede for hans mentale tilstand. En tredjedel inde i bogen forflyttes handlingen til Canada, hvor Adamsberg og syv af hans kolleger skal på kursus hos eksperter i DNA-spor, og pludselig befinder han sig i samme situation, som de andre arrangerede mordere: Han har fået blackout af en druktur, og i de forsvundne timer er en ung kvinde blevet myrdet lige i nærheden. Nu starter en desperat jagt, der ikke bare skal fange en morder, men også bevise Adamsbergs egen uskyld inden det er for sent.

Historien fortælles klart og præcist. Det er et kompliceret plot, men det hænger logisk sammen, og der begås ikke vold på tidligere handling, for at få spillet til at gå op til sidst. Den største forskel i forhold til andre krimidronninger ses dog i indpakningen: Fred Vargas kan virkelig skrive, og hun formår at gøre sine personer levende og interessante. Selvom Adamsbergs personlige kvaler fylder meget i handlingen, så holdes det på et eksistentielt plan, så man som læser ikke føler, at man trækkes helt ind i den moderne børnefamilies time-planner.

Advertisements

5 thoughts on “Fred Vargas: Neptuns vinde

  1. Fremragende læsning – især, hvis man er saa heldig at skaffe lyd-versinerne paa fransk — Det giver en enestaaende mulighed for at vedligeholde det franske sprog -Og saa er oplæseren: Thierry Janssen noget saa kær at høre paa : En blød og behagelig stemme ,som man hurtigt kommer til, at holde af.-Bare vi kunne faa nogle flere film ogsaa af dem, der omhandler Pyreenærene og Paris.

  2. Hej Lonny
    Jeg prøver selv at holde mit fransk ved lige ved at læse lidt på sproget – og så iøvrigt lokke familien på ferie i Frankrig så tit som muligt! Jeg har endnu ikke haft mod på at lytte til franske lydbøger, men det kunne være et projekt, der var værd at afprøve.
    Tak for kommentaren!
    Henrik

  3. Hey Henrik ! tak for svar ! Frankrig er et fantastsk skønt land ! Især er Pyrenærene ! Med roén – de skønne kongeørne –ulvene, som vi betragter på afstand ! Vederkvægene for sjælen ! Vi leder efter “rétræte-boliger til pensionister, der har arbejdet som selvstændige, der fortjener fred – og frihed fra mediér – og presse ! –Hilsen Lonny

  4. Vi drager igen afsted til Pyrénærene ! –Denne gang for IKKE, at vende tilbage til : De snærende bånd i Danmark !–Vi ønsker noget så dybt og inderligt “en ny borgerlig régering ! –Langt væk fra “De røde pjalte – dyre proletarer –som dominerer i den grad ! –Vi kan ikke få luft mere i Danmark ! –Husk venner AT: ULVEN er fredet i Frankrig ! –Vi er ved, at lære dem (ulvene ikke, at spise får)

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s