Anmeldelser · Billeder med ord - ord med billeder · Europæiske perler

Posy Simmonds: Gemma Bovery

Rosinante har virkelig gjort danske litteraturelskere en stor tjeneste ved at udsende denne graphic novel, der først udkom på engelsk i 1999. De ti års forsinkelse gør intet, for tematikken er tidløs og kvaliteten tårnhøj.

Den intellektuelle bager Joubert bor i Normandiet, og historien om Gemma Tate, gift Bovery fortælles fra hans perspektiv. Hun er lige død under tragiske omstændigheder, og fyldt med selvbebrejdelse prøver han at stykke forhistorien sammen. Fra det øjeblik hun flyttede til Bailleville fra London, har han fulgt hendes gøren og laden på afstand.

Den umiddelbare navnelighed med Flauberts tragiske heltinde får Joubert til at tolke Gemma i lyset af romanen, og der er da også ligheder. Hun bliver ulykkelig i sit ægteskab og tager sig en elsker, og med Rouen i nærheden går hun bogstavelig talt i Emmas fodspor. Som de fleste ved, ender bogen tragisk, og jo mere Joubert selv forelsker sig i Gemma, desto mere bekymret bliver han for parallellerne. Han vil redde hende – men er det fra hendes skæbne eller fra hans fantasi om hendes skæbne?

For der er jo stor forskel på Emma og Gemma. Emma blev gift ind i borgerskabets kvindelige passivitet, mens Gemma er selvstændig karrierekvinde, der bare har fået nok af ræset. Og selvom begge søger kærligheden i elskeres arme, så var det trods alt en helt anderledes drastisk og i offentligheden ødelæggende handling i 1800-tallet end i nutiden.

Simmonds leger med forholdet mellem livet og kunsten. Er det kunsten, der afspejler sig i livet, eller er den bare med til at forme vores opfattelse af livet – især hvis vi går rundt med en forsmået forfatter i maven og pludselig får chancen for at træde direkte ind i en yndlingsbogs univers? Så meget minder om Madame Bovary – men så meget er også forskelligt.

I forhold til andre tegneserier og graphic novels fylder teksten mere i Simmonds’ værk, og den indgår i et meget interessant samspil med tegningerne. Teksten er næsten udelukkende Jouberts beretning – inkl. uddrag fra Gemmas dagbog – mens tegneserien er Simmonds’ levendegørelse af den. Ofte med sofistikerede nuanceforskelle, der viser, hvordan Joubert vægter og (fejl)fortolker de oplysninger, han kan støve op. Resultatet er en historie i flere perspektiver, som tilsammen danner en tæt og interessant fortælling. Tegningerne er holdt i sort/hvid, men med en god fornemmelse for kropssprog. Jeg var især imponeret af, hvordan Simmonds kan lade Gemma tage på, tabe sig og ændre stil og alligevel være umiskendeligt den samme karakter hele vejen igennem.

Bag hele romanen lurer Flauberts klassiker, og en stærk trang til at læse eller genlæse den er yderst behagelig bivirkning. Faktisk må jeg hellere hastigt komme videre til den…

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s