Anmeldelser · Nyere dansk

Hanne Richardt Beck: Men bedste hr. Hund

images

Titlen var det første, jeg tænkte på, da jeg så Becks nye bog. Hvad i al verden skulle det betyde? Det er en henvisning til Alice i eventyrland, som hovedpersonen Alis engang fik læst op fra: Hunden Bister anklager en mus i sit hus. ”Musen svared lidt spag: ’Jamen, bedste hr. Hund, mig forekommer dog denne sag uden nævning og dommer som tidspilde kun.’ … ’Stik din anke i lommen, jeg sørger for dommen, og dommen er døden!” Ikke just noget muntert billede, og selvom Alis’ far straks smider bogen i affaldsskakten, så har det bidt sig fast i hendes erindring. Og lige så lidt som musen kunne undslippe sin uretfærdige skæbne, kan Alis’ familie undslippe deres.

Romanen foregår i anden halvdel af 1960’erne, hvor Alis bor i et socialt boligbyggeri uden for København med sin far og mor. Moderen er skolelærer, mens faderen er syg. Han har været i modstandsbevægelsen, hvor han blevet taget af tyskerne og tortureret. Nu er han nedbrudt fysisk med ødelagte nyrer og nerverne har det vist heller ikke for godt, selvom det måske lige så meget er den megen morfin han tager for smerterne, der gør ham sær. Det er i hvert fald trangen, der sender ham – og Alis – på jagt efter recepter og smertelindring.

 images3

Vi følger Alis fra hun er 4-5 år til hun er ni, og der er ikke meget status i at være datter af en frihedskæmper. Krigen er for længst forbi, og nu er hun bare datter af en nedbrudt mand uden job, der skylder penge til alle og enhver, som opfører sig pinligt og gør familien anderledes. I starten er det ”min far og mig mod resten af verden,” og selvom Alis forbliver loyal hele bogen igennem, så får hun også øjnene op for, hvordan omverdenen ser på faderen:

”Taxachaufføren ser på min far. Og jeg ser på den store, mørke fedtplet foran på hans frakke og den ubestemmeligt hvidlige plamage på ærmet, jeg ser slipseknuden der sidder skævt og skjortekraven der er alt for stor rundt om min fars tynde hals. Jeg ser hans sorte tandstumper og hans grå hår. Og jeg forstår pludselig godt hvorfor taxachaufføren er så vred.” (110-111)

Det udstødte barns lidelser er hjerteskærende, og Hanne Richardt Beck rammer ubehaget lige på kornet i en række scener, som er svære at ryste af sig. Måske lidt for mange scener, for grundproblematikken er hurtigt etableret, og romanen gentager sig selv lidt i den midterste del. Det skal dog ikke skygge for, at Hanne Richardt Beck efter ’Om så det gælder’ fra 2007 har skrevet endnu god roman om besættelsen. Denne gang om et aspekt, som vi stadig ikke kender ret meget til. Den trak lange, ubehagelige spor efter sig, og så var det en ringe trøst, at man havde været på den rigtige side.

Reklamer

One thought on “Hanne Richardt Beck: Men bedste hr. Hund

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s