Kunst og kultur

Folketeateret: Alt om min mor

images

Jeg har lige set Folketeaterets opførelse af Pedro Almodovars Alt om min mor i Nakskov Teatersal. Det var samtidigt mit første – men næppe mit sidste – besøg hos Vestlollands Teaterkreds. I historien møder vi Manuela, der bor i Madrid med sin søn Esteban på 17 år. Hans far har hun aldrig fortalt om eller haft kontakt med siden graviditeten, men da Esteban dør i en trafikulykke vender hun tilbage til Barcelonas brogede transvestitmiljø. Her rodes hun snart ind i andre ulykkelige skæbner, bliver assistent for en diva på teateret mv. inden hun endelig får konfronteret Estebans far.

Historien er, som det skulle fremgå, fyldt med interessante og farverige personer, men jeg synes ikke overførslen fra film til teater har været helt vellykket. Man mærker det i de mange sceneskift og de mange bipersoner, ligesom sidehistorierne ender med at skygge lidt for den centrale fortælling om Manuelas tab.

Det ændrer ikke på, at stykket er sat flot i scene, og at specielt Karen-Lise Mynster brænder igennem som Manuela. Hun fremstilles troværdigt fra sjov til sorg og i de meget forskellige miljøer fra fortid og nutid hun indgår i. Desværre flyder også hendes præstation lidt ud i anden halvdel, hvor de øvrige spor fylder mere.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s