Anmeldelser · Europæiske perler

Alistair MacLean: HMS Ulysses

images 2

 

Engang var MacLean min yndlingsforfatter. Det var efter, at udbuddet af De 3 Detektiver var sluppet op, og inden jeg for alvor kastede mig over Stephen King. Jeg slugte den ene spændingsroman efter den anden, hvor stovte, urokkelige helte gang på gang reddede (dele af) verden i sidste øjeblik. Jeg har senere genlæst en enkelt af dem (Møde i rum sø) og den var jeg ikke begejstret for. Persontegningen var alt for firkantet, og plottet fængede ikke rigtigt.

Da jeg i weekenden faldt over Ulysses på mine forældres boghylder – og hvordan den er havnet der fortaber sig tågerne, for jeg kan ikke huske at have set hverken mine forældre eller bedsteforældre med en roman i hænderne – blev jeg grebet af nostalgi og snuppede den med hjem.

Historien om det stolte skib Ulysses, der står så umådeligt meget igennem i sin heroiske kamp for at hjælpe den allierede konvoj FR77 over Nordatlanten til Murmansk var MacLeans debut og også min debut med hans forfatterskab. Men det er nu ikke kun af nostalgiske årsager, jeg var glad for genlæsningen. Carrington, den umenneskeligt stærke helt, er kun en biperson, og det giver plads til mere menneskelige helte og skurke.

 images

Jeg tror også, det tiltaler mig, at Ulysses er en tragedie uden romantisk slutning. Krigens brutalitet er hele tiden tydeligere end den heroiske kamp mod fjenden, og i den forstand er romanen meget mere realistisk end mange af MacLeans øvrige bøger, uden at det i øvrigt er gået ud over spændingen.

Advertisements

One thought on “Alistair MacLean: HMS Ulysses

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s