Politik og samfund

Bendtsen en skuffelse?

images

I Ekstrabladet vurderer EU-forskeren Rebecca Adler-Nielsen, at Bendt Bendtsen var EU-valgets største skuffelse, fordi han som tidligere minister og vicestatsminister ikke kunne trække flere stemmer. Se http://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/article1178878.ece

Men den vurdering er efter min mening forkert. Bendt Bendtsen var ikke en skuffelse, for han formåede faktisk at trække flere stemmer, end de konservative står til i meningsmålingerne til folketinget. Ikke ret mange flere, ganske vist, og det er her Adler-Nielsens logik er forkert. Hun går tydeligvis ud fra, at et kendt navn stadig kan overbevise en masse vælgere, som ellers ville have stemt på et andet parti.

Det har tidligere været tilfældet med supervalg af Poul Schlüter, Poul Nyrup Rasmussen m.fl. så antagelsen er ikke grebet ud af den blå luft, men den gælder bare ikke mere. Bortset fra Folkebevægelsens stemmer, så er der ganske præcis sammenhæng mellem partiernes styrke ved EU-valget og i meningsmålingerne til folketinget. DF, Radikale og Konservative endte lidt over, Socialdemokraterne og Venstre lidt under, men i det store og hele er der overensstemmelse. VKO-blokken fik tilsammen omkring 48% af stemmerne – ret præcist, hvad de i øvrigt står til i målingerne og kun en smule under resultatet fra sidste folketingsvalg.

Den udvikling er et sundhedstegn. Når vælgere – og partier – tidligere har brugt Europa-parlamentet som en lejlighed til at uddele fortjenstmedaljer og pensionsordninger, så var det jo i virkeligheden en grov undervurdering af parlamentets arbejde og udtryk for, at det blev opfattet som en gratis omgang. At det tages mere alvorligt nu afspejles også i de flotte stemmetal til en række kandidater, der kun er kendt for deres arbejde i parlamentet (Anne E. Jensen, Dan Jørgensen, Christel Schaldemose). Morten Messerschmidt er på sin vis også med i den gruppe, for selvom han er folketingspolitiker, så har Europaudvalget været hans væsentligste platform de senere år.

Hvis Bendt Bendtsen var en skuffelse, så var det ud fra fortidens standarder – og selv en konservativ fortjener vel ikke at blive bedømt på dem?

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s