Politik og samfund

Tronfølgelov og ligestilling

Folkeafstemningen om tronfølgeloven udgør et dilemma for mig. På den ene side er det som tilhænger af ligestilling svært at sige nej til et fremskridt – uanset hvor lille det måtte være – men på den anden side har jeg som lige så overbevist republikaner ikke meget lyst til at stemme ja. Uanset at der formelt kun skal tages stilling til indretningen af monarkiet, ikke dets eksistens, så indebærer både en ja og en nej stemme en anerkendelse af kongehuset som institution.

Jeg er efterhånden nået frem til, at jeg vil stemme blankt som protest. Havde der været tale om en større grundlovsændring, så kunne et ja til kongehuset begrundes med andre fordele, men folketinget har besluttet KUN at sætte kongehusets forhold til afstemning, og det giver mulighed for at give sin mening til kende om det. Faktisk er det værd at bemærke, at det er første gang NOGEN SINDE, at befolkningen får lov til at tage isoleret stilling til dét spørgsmål.

Vil en ikke-vedtagelse sætte republikken på dagsordenen? Næppe. Der er solidt flertal for både monarki og ændringen af tronfølgeloven i befolkningen. Det har jeg naturligvis fuld respekt for, men så må monarkisterne altså selv lette måsen og få stemt de uligestilledes ligestilling igennem.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s