Politik og samfund

Findes der stadig EU-modstand i Danmark?

fio

 Spørgsmålet kan synes tåbeligt, når Danmark stadig har sine fire forbehold – eller i hvert fald 3½ – fordi regeringen frygter vælgernes dom ved en evt. euro-afstemning, når Dansk Folkeparti skubber til bølgen af national modstand mod EU, og når EU i medierne og blandt vælgerne behandles med en vis distance. Folkeafstemningen om ændring af tronfølgerloven blev trods alt placeret 7. juni for at trække folk til Europaparlamentsvalget, ikke omvendt.

Når spørgsmålet alligevel giver mening for mig, skyldes det interviewet med Søren Søndergaard i P1 i dag. Søndergaard sidder allerede i Europaparlamentet for Folkebevægelsen mod EU, og han genopstiller ved valget i juni, så han må regnes for den traditionelle EF-modstands førstemand. Alligevel udtalte han sig som en hvilken som helst anden EU-tilhænger på venstrefløjen.

For det første erklærede han sig som principiel tilhænger af det indre marked. Frihandel er i sig selv et gode, og fælles standarder og normer er også en fordel, fordi det letter udvekslingen af varer. Søndergaard var ganske vist kritisk overfor de ydre toldmure, landbrugsordningerne mv. som generer ulandene, og han var også træt af, at enkelte lande ikke havde bedre muligheder for at indføre højere standarder af hensyn til miljø og sundhed. Men det angår UDFORMNINGEN af den indre marked, som altid har splittet højre- og venstrefløjen, mens princippet bag det indre marked ligefrem blev støttet.

For det andet gjaldt det det indre marked for arbejdskraft. Som bekendt indebar EF fra starten arbejdskraftens frie bevægelighed, som nu også udstrækkes til arbejdere fra de nye østeuropæiske medlemslande. Igen havde Søndergaard intet imod denne åbenhed som sådan, men han rejste kritik af udformningen af bestemmelserne, som ifølge ham ikke i tilstrækkelig grad sikrer, at vandrende arbejdere ansættes på danske løn- og arbejdsvilkår, så der ikke bliver tale om underbydning af danske lønmodtager.

I begge eksempler tilslutter Søndergaard sig de grundlæggende principper i EU, og dermed må kampen mod EU vel siges at være ovre. Hvis vi kun skal diskutere, hvordan EU skal udforme sine regler, ikke om Danmark overhovedet skal være med i EU, så har debatten for alvor rykket sig. Det er trods alt ikke meget mere end 15 år siden, at Folkebevægelsen rutinemæssigt trak 20-25% af stemmerne til parlamentsvalgene på krav om udmeldelse.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s