Kunst og kultur · Om det at læse

DR Romanklubben: Afrunding

images1

Med Kim Leine er DR Romanklubben nået til vejs ende. Forude venter kun indstillingen af de fire favoritter, hvorefter en jury vælger vinderen i forbindelse med Copenhagen Lit festivalen i midten af maj.

Overordnet har det været en god oplevelse at deltage i romanklubben. Jeg har læst bøger af seks forfattere, som jeg ikke havde læst før, og ingen af bøgerne har været spild af tid. På den anden side har de heller ikke budt på den helt ekstraordinære læseoplevelse, og specielt efter de første 3-4 bøger havde jeg en fornemmelse af, at der blev kørt i rundkreds om hverdagslivets problemer. Det kan være godt nok, men for mig handler litteratur også om at slippe fantasien løs, og her er virker dagens danske forfattere lidt karrige. Men vi skal jo til det:

1. Kirsten Hammann: En dråbe i havet. En tankevækkende og dybt original bog, der sætter både vores eget liv og forholdet til fattigdommen i ulandene i perspektiv.

2/3. Helle Helle: Ned til hundene

2/3. Janina Katz: Længsel på bestilling. Jeg kan ikke rigtigt beslutte mig mellem disse to. Katz gjorde umiddelbart det største indtryk, men Ned til hundene er nok den bog, som jeg har haft sværest ved at slippe efterfølgende. To meget stemningsfulde bøger, selvom de stilistisk er vidt forskellige. Jeg kunne godt lidt spændingsopbygningen og karaktertegningen i Ned til Hundene, mens Katz’ roman om modent begær især lever i sproget og den melankolske tone.

4. Kim Leine: Valdemarsdag. Interessant udforskning af et mord for 60 år siden, men jeg oplevede mest de dokumentariske indslag som distraherende, og Erik krøb ikke rigtigt ind under huden på mig.

5. Jens Christian Grøndahl: Fire dage i marts. Romanen virker alt for konstrueret, alt for lang og i et vist omfang uinteressant. Spørgsmålet om vi er tvunget til at gentage vore forældres fejl er interessant, men jeg synes ikke det bliver forløst.

6. Sissel-Jo Gazan: Dinosaurens fjer. Bogen er den eneste, som jeg har svært ved at forstå, er blevet udvalgt til konkurrencen. Jeg synes simpelthen ikke bogen er særlig godt skrevet, hverken som kriminalroman eller som psykologisk portræt, og de meget positive anmeldelser bogen har fået er lidt af et mysterium.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s