Kunst og kultur

Fornedrelse – på foranledning af Janina Katz

images

 

En af de store fornøjelser ved at være med i en læseklub er diskussionerne. Læsning bliver ofte en ret ensom proces, men her er man for en gangs skyld sammen med andre, som har læst det samme – endda for kort tid siden – og har lyst til at diskutere det. En gang imellem kommer der så også en kommentar, som gør mere end almindeligt udtryk.

 

I onsdags var det Janina Katz’ roman ”Længsel på bestilling,” der var på programmet. Som skrevet tidligere handler den om den 65-årige Olga, der under halv- eller helårlige ferier i Israel indleder et forhold til hotellets altmuligmand Sammy. Han er ikke bare tyve år yngre, men har heller ikke noget sprog tilfælles med den i øvrigt meget intellektuelle Olga. I mine øjne et smukt og udmærket forhold – og min overraskelse var så meget desto større, da en af de øvrige deltagere omtalte det som ”fornedrelse.”

 

En betegnelse, der i første omgang var mig meget fjern, men som alligevel har trængt sig på siden da. For det første, tror jeg, fordi den vurdering faktisk har noget på sig. Hentydningerne i romanen selv er subtile, men de er der. Blikke fra de øvrige ansatte på hotellet f.eks. Et forhold til et meget yngre (gift) mand, som hun oven i købet ikke kan føre en samtale med, trækker naturligvis løftede øjenbryn, og at Olga ikke er ligeglad står for så vidt også klart, da hun ikke nævner forholdet for Moniek, hendes intellektuelle sparringspartner og åndsfælle. Nok har han fundet en meget yngre kone, men dels er han mand, dels er hun intellektuel russisk jøde og udøvende kunster. Dét forhold kan kort sagt ikke reduceres til noget rent fysisk.

 

Men for det andet, fordi fornedrelsen, jo mere jeg tænkte over det, kan afskrives som noget rent negativt. På en måde er med den til at gøre forholdet værd at have. Ligesom hovedpersonen trænger til længsel – for hvad er livet værd, hvis man ikke har noget at længes efter? – Får forholdet også en ekstra dimension, når det har en pris at vedkende sig det. Det handler ikke om bare at være ligeglad med andres normer og leve sit liv som man vil, men om at vælge kærligheden og erotikken selvom man ved, at andre kigger skævt til en og endnu vigtigere: Selvom man synes, at de har god grund til at gøre det. Fornedrelsen er en blottelse af selvet for omverdenen, som nok er ubehagelig, men som også fylder det med mening. Det er det offer Olga må bringe for sit erotiske eventyr.

 

Kan livet overhovedet leves uden blottelse og fornedrelse? Må vi ikke alle sammen før eller siden fornedre os for at få det vi gerne vil have, selvom vi godt ved, at vi ikke burde. Fornedrelsen er i al sin ubehagelighed et udtryk på godt og ondt for det levede liv. Tænk på Marie Grubbe, som ofrede alt og kastede sig direkte i armene på fornedrelsen for at leve livet ud.

 

Billedet: Ludvig Holberg besøger Marie Grubbe

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s