Politik og samfund

Er det ok at torturere mennesker, bare fordi de er sindssyge?

Da Europarådet blev dannet i 1949, var der store ambitioner om, at det skulle være rammen om et bredt europæisk samarbejde. Det blev ikke til noget på det økonomiske område, men i forhold til menneskerettigheder fik det central betydning. Ganske vist var den europæiske menneskerettighedserklæring på papiret mindre vidtgående end FN’s, men til gengæld blev Den europæiske Menneskerettighedsdomstol også oprettet. Der var med andre ord ikke tale om en hensigtserklæring, men om en konkret forpligtelse. Enkelte borgere kunne kræve deres sag prøvet ved domstolen, og staterne kunne blive dømt til at ændre politik på et bestemt område.

 

Et af de konkrete indsatsområder er overvågningen af ”tortur og brugen af umenneskelig og nedværdigende behandling og straf” i medlemslandene. En komite af parlamentarikere besøger dem på skift, og i februar 2008 var det Danmarks tur. Rapporten blev offentliggjort i september, og den beskæftiger sig med en række retspolitiske spørgsmål.

 

Her vil fokus dog være på behandlingen af psykiatriske patienter, særligt brugen af fiksering, som allerede blev kritiseret under udvalgets forrige besøg i 2002. Det understreges, at delegationen ikke stødte på anklager om fysisk mishandling, men den mødte patienter, der havde været fikseret i 1, 4 og 6 måneder i træk. Fikseringen blev fastholdt under måltider, ligesom enkelte blev tvunget til at klare toiletbesøg i sengen. Ydermere kritiseres det, at der ikke i lovgivningen er angivet en overgrænse for fiksering, at der kun én gang – efter 48 timer – skal ske en ekstern vurdering af fikseringen, og at fiksering under 24 timer ikke skal opføres i en særlig protokol.

 

Behandlingen af voldelige patienter er naturligvis en særlig udfordring, men fiksering må ikke bruges som ”en sanktion overfor dårlig opførsel eller for at medføre en adfærdsændring. Brugen af fiksering kan ikke og må ikke erstatte ordentlig psykiatrisk behandling og pleje. Desuden bør det ikke være en erstatning for de nødvendige personaleressourcer.” Logisk nok foreslås det at brugen af fiksering begrænses mest muligt, og at den i konkrete tilfælde højst bør vare ”minutter eller få timer.”

 

Som sagt er der ikke tale om en ny kritik. Jeg synes ærlig talt, at det er pinligt, at vi endnu ikke har fået bragt disse forhold i orden. Ganske vist drejer det sig kun om få mennesker (vælgere) og uden afslørende optagelser med skjult kamera har den offentlige forargelse også været til at overskue, men det er jo ingen undskyldning for ikke at få sat en stopper for problemet.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s