Historie · Politik og samfund

Konspirationsteorier

En af de ting, jeg først bed mærke i, da jeg begyndte at færdes på internettet og senere at skrive blogs, var den voldsomme udbredelse af konspirationsteorier, og det er en tendens, som kun synes at vokse. 9/11 revisionister, Bilderberg-bloggere, New World Order og på mere obskure steder Holocaust-benægterne.

 

Nogle gange er påstandene så tåbelige, at de er underholdende. Andre gange vækker de undren. Hvem i alverden har tid og lyst til at surfe på nettet for at finde og udveksle bizarre videoer – jeg har efterhånden lært at Alex Jones skulle være den store stjerne, og at det af en eller anden grund skulle bevise noget, når han render rundt ude i en klippehule, hvor mørkets kræfter angiveligt har holdt møde for ganske få timer siden. Der er også tidspunkter, hvor det virker tragikomisk. Hvordan kan nogen seriøst på den ene side være hyperkritiske over for f.eks. FEMA-rapporten og alle bin Ladens tilståelser, og på den anden side tage enkeltstående vidneudsagn fuldstændigt for pålydende?

 

Og så er der tidspunkter, hvor jeg bliver vred. En ting er, at det underliggende budskab i konspirationsteorierne er, at alle vi andre er idioter, fordi vi tror, at de politikere, vi vælger, arbejder for os og ikke en stor international sammensværgelse, som altid, altid, ALTID har hyret lige netop den politiker, der endte med at vinde valget, eller fordi vi har den naive opfattelse, at flykaprere fanget på overvågningskameraer fløj fly ind i bygninger – også fanget på kameraer – og at det førte til bygningernes brand og kollaps.

 

Det kan også til nøds gå, at fremtrædende politikere og embedsfolk skal lægge ryg til påstande om, at de har planlagt overlagt mord på deres egen befolkning, eller at de kun støtter internationalt samarbejde, fordi frimurerlogen har sat dem til det. Der er trods alt ytringsfrihed, og politikere og andre offentlige personer må lægge ryg til meget.

 

Der, hvor kæden virkelig hopper af, er i forhold til de højst virkelige ofre. Efterladte for Holocaust skal konfronteres med, at der i virkeligheden ikke var ret mange jøder der døde, og at kz-lejrene bare var arbejdslejre med fornuftig men beskeden kost – SELVOM DERES EGNE FORÆLDRE, BØRN ELLER VENNER ER MYRDET I DISSE LEJRE. Pårørende til ofrene for 11. september skal dag efter dag, uge efter uge, måned efter måned konfronteres med de samme grynede videoer, de samme intetsigende udsagn, og den samme stillen spørgsmålstegn ved, hvad der rent faktisk skete, selvom sagen er så opklaret, som nogen sag nogen sinde bliver, når gerningsstedet er braset sammen som følge af angrebet.

 

Undskyld mig, men hvad fanden bilder folk sig egentlig ind?

 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s